Info om Anpartsselskaber
Information om Anpartsselskaber
Hæftelse
Et anpartsselskab er kendetegnet ved, at anpartshaverne ikke hæfter for selskabets forpligtelser.
Vi tilbyder naturligvis udførlig rådgivning om etablering af anpartsselskab eller aktieselskab.
Kapitalkrav
Til gengæld skal der indskydes mindst kr. 80.000 som anpartskapital. Anpartskapitalen er selskabets formue og kan ikke umiddelbart trækkes ud af selskabet af anpartshaverne. Anpartskapitalen kan indskydes enten kontant eller ved indskud af andre værdier, eksempelvis biler, fast ejendom eller en bestående virksomhed.
Stiftelse
Stiftelse af et Anpartsselskab sker ved, at anpartshaverne underskriver et stiftelsesdokument. Kravene til indholdet af stiftelsesdokumentet fremgår af anpartsselskabsloven. Der skal bl.a. være oplysninger om, hvem der er stifter, selskabets ledelse og revisor. Der behøves kun at være én stifter, som også kan være selskabets eneste leder.
Stiftelsesdokumentet skal desuden indeholde selskabets vedtægter. Vedtægterne indeholder de nærmere regler for selskabet, og i anpartsselskabsloven er der fastsat nogle mindste krav til indholdet. Der skal bl.a. være bestemmelser om selskabet navn, hjemsted og formål.
Andre værdier
Indskydes anpartskapitalen i form af andre værdier end kontanter, skal der medvirke en statsautoriseret eller registreret revisor eller en særlig vurderingsmand. Revisoren eller vurderingsmanden skal udarbejde en vurderingsberetning, der skal fortælle om værdien af de aktiver selskabet overtager som indbetaling.
Ledelse
Et anpartsselskab ledes af en direktion eller en bestyrelse eller både en direktion og en bestyrelse. En direktion kan bestå af en eller flere direktører. En bestyrelse kan bestå af et eller flere bestyrelsesmedlemmer.
Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om ledelsen. Der er frihed til at vælge den ledelsesform ejerne (anpartshaverne) finder bedst egnet.
Tegningsret
De enkelte medlemmer af ledelsen kan forpligte selskabet overfor andre (tegningsret). I vedtægterne kan optages bestemmelser, som begrænser det enkelte ledelsesmedlems tegningsret.
Bogføring
Et anpartsselskab skal have et bogholderi, som skal føres i overensstemmelse med bogføringsloven.
Regnskab
For et anpartsselskab skal der, efter årsregnskabsloven, udarbejdes et årsregnskab, som skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Revision
KGN Universal LTD tilbyder naturligvis udførlig rådgivning i forbindelse med beslutning om etablering af Anpartsselskab, uanset om De ønsker at købe et Anpartsselskab kontant eller De ønsker at stifte et Anpartsselskab ved indskud af kontanter, andre værdier, en virksomhed eller en anden kombination af førnævnte muligheder.
Vi indestår naturligvis for at vore selskaber opfylder lovgivningens krav på alle punkter.
| Telefon | +45 70231422 |
|---|---|
| Telefax | +45 70231432 |
| skype | kgnconsult |
| kgn@kgn.dk |
