ENGELSK VERSION

HOVEDMENU

Interessentskab I/S

 

To eller flere ejere

Et interessentskab ("I/S") er en virksomhed, der ejes og drives af to eller flere personer.

 

Stiftelse

Der er ikke særlige krav til oprettelse af stiftelsesdokumenter eller om efterlevelse af en særlig stiftelsesprocedure. Interessentskabet kan stiftes alene ved en aftale herom mellem deltagerne (også kaldet interessenterne). Denne aftale kan principielt være mundtlig. Da de spørgsmål, som deltagerne skal tage stilling til, er mangfoldige og i nogle henseender særdeles komplicerede, udformes interessentskabsaftalen normalt skriftligt, og ofte i samråd med en rådgiver.

 

Kapitalkrav

Der stilles ikke krav om et kapitalindskud fra deltagernes side. Spørgsmålet om eventuelt indskud aftales dog normalt i forbindelse med oprettelsen af inte- ressentskabet.

 

Hæftelse

I et interessentskab hæfter deltagerne personligt, ubegrænset og solidarisk for alle virksomhedens forpligtelser.

Dette betyder:

  • at hver deltager hæfter med hele sin personlige formue
  • at selskabets kreditorer selv kan vælge, hvem af deltagerne de vil søge gælden inddrevet hos.

 

Lov om Erhvervsdrivende Virksomheder

Et interessentskab er omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheder. Loven indeholder bl.a. en definition af et interessentskab. Et interessentskab er tillige omfattet af lovens navneregler.

 

Anmeldelse til Told & Skat

Et interessentskab skal anmeldes til den lokale SKAT.

 

Anmeldelse til Erhvervs- og selskabsstyrelsen

I visse tilfælde skal et interessentskab anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Dette er tilfældet, hvis alle deltagerne i interessentskabet er aktie- eller anpartsselskaber eller lignende selskaber med begrænset ansvar.

Anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal ske senest 8 uger efter stiftelsen.

 

Bogføring

Et interessentskab skal have et bogholderi, som skal føres i overensstemmelse med bogføringsloven

 

Regnskab

Told- og Skattemyndighederne stiller krav om indsendelse af et regnskab for virksomheden, suppleret med yderligere oplysninger i forbindelse med selv- angivelsen. Er interessentskabet registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, skal der også udarbejdes et årsregnskab i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Regnskabet skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor det offentliggøres.

Kontakt os på E-mail : kgn@kgn.dk

KONTAKT


KGN CONSULT LTD

 

T: +45 7023 1422

           F: +45 7023 1432

Skype: kgnconsult

E-mail: kgn@kgn.dk