§ 3. Regnskabsåret skal omfatte tolv måneder. Regnskabsåret skal afsluttes den 31. december, 31. marts, 30. juni eller 30. september. Erhvervs- og Sel- skabsstyrelsen kan, hvis ganske særlige forhold tilsiger det, tillade, at et sel- skabs regnskabsår afsluttes på et andet tidspunkt.
Stk. 2. Et selskabs første regnskabsperiode kan omfatte et kortere eller læn- gere tidsrum end tolv måneder, dog højst atten måneder.
Stk. 3. Senere omlægning af regnskabsåret kan kun finde sted, når særlige forhold tilsiger det. Omlægningsperioden skal da omfatte et kortere tidsrum end tolv måneder. Omlægningen skal anføres i noterne og behørigt begrundes.
Stk. 4. Virksomheder, der hører til samme koncern, skal have samme regn- skabsår, medmindre særlige forhold tilsiger andet. Er det ved etablering af koncernforhold nødvendigt at omlægge en dattervirksomheds eller et moder- selskabs regnskabsår, kan omlægningsperioden uanset stk. 3 omfatte op til atten måneder.
§ 4. Årsregnskabet og koncernregnskabet skal opstilles på overskuelig måde i overensstemmelse med denne lov og regler, der er udstedt i henhold til loven.
Stk. 2. Årsregnskabet og koncernregnskabet skal give et retvisende billede af selskabets henholdsvis koncernens aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultatet.
Stk. 3. Hvis anvendelsen af bestemmelserne i eller i henhold til denne lov ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 2, skal der gives yderligere oplysninger i årsregnskabet henholdsvis koncernregnskabet.
Stk. 4. Hvis anvendelse af bestemmelserne i eller i henhold til § 5, § 8 og kapi- tel 3-8 i særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 2, skal de fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal anføres i noterne og behørigt begrundes med oplysning om, hvilken indvirkning - herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning - fravigelsen har på selskabets henholdsvis koncernens aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultatet.
§ 5. Balance og resultatopgørelse skal opstilles i skematisk form. Selskabet skal opstille resultatopgørelsen i beretningsform og balancen i konto- eller be- retningsform. For resultatopgørelsen kan der vælges en opdeling efter post- ernes art eller funktion. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om op- stillinger, oversigter, sammenligningstal og supplerende oplysninger hertil.
Stk. 2. Opstilling af balance og resultatopgørelse må kun ændres fra det ene år til det andet, hvis særlige forhold tilsiger dette. Ændringen skal anføres i noter- ne og behørigt begrundes.
Stk. 3. Et statsligt aktieselskab skal udarbejde en finansieringsanalyse, der som minimum viser, hvorledes og med hvilke beløb årets likviditetsstrømme er tilført selskabet og anvendt af dette til drifts-, investerings- og finansierings- aktiviteter. Selskabet kan undlade at udarbejde finansieringsanalysen i sit årsregnskab, hvis denne er indeholdt i et koncernregnskab, der omfatter selskab- et, og der oplyses herom i årsregnskabet.
§ 5 a. I årsregnskaber, årsberetninger og koncernregnskaber, der udarbejdes efter bestemmelserne i denne lov, skal beløbene anføres i danske kroner.
Stk. 2. Årsregnskab, årsberetning eller koncernregnskab kan suppleres med talmæssige oplysninger, der er anført i ecu eller fremmed valuta til den omreg- ningskurs, der gjaldt på balancetidspunktet. Omregningskursen anføres.
§§ 6 og 7. (Ophævet).
§ 8. Modregning mellem aktiv- og passivposter eller mellem udgifts- og ind- tægtsposter må ikke foretages.
§ 9. (Ophævet).
Kapitel 2
§§ 10-15. (Ophævet).
Kapitel 3
Særlige bestemmelser for enkelte poster i balancen
§ 16. Aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug for selskabet, er an- lægsaktiver. Andre aktiver er omsætningsaktiver.
§ 17. (Ophævet).
§ 18. Udgifter, der er afholdt før balancetidspunktet, men som vedrører de efter- følgende år, skal opføres under periodeafgrænsningsposterne i aktiverne. Ind- tægter, der er indgået før balancetidspunktet, men som vedrører de efterfølg- ende år, skal opføres under periodeafgrænsningsposterne i passiverne.
Stk. 2. Udgifter, der vedrører regnskabsåret, men som først vil blive betalt i de efterfølgende år, skal opføres under gæld. Indtægter, der vedrører regnskabs- året, men som først forfalder til betaling efter balancetidspunktet, skal opføres under
§ 19. Under Immaterielle anlægsaktiver, bortset fra udviklingsomkostninger, kan kun opføres rettigheder, der er erhvervet mod vederlag.
§ 20. Under posten hensættelser må kun opføres beløb, som har til formål at dække bestemte tab, forpligtelser eller omkostninger, som kan henføres til samme eller tidligere regnskabsår, og som på balancetidspunktet er sandsyn- lige eller sikre, men som er uvisse med hensyn til deres størrelse eller tidspunktet for deres afholdelse.
Stk. 2. Skat af indkomst, der er udskudt til beskatning i et senere regnskabsår, hensættes, medmindre beløbet er uden væsentlig betydning. Uanset stk. 1 kan beløbet i stedet oplyses i noterne.
Stk. 3. Hensættelser må ikke anvendes til regulering af aktivernes værdi. Hen- sættelser må endvidere ikke overstige det beløb, som er nødvendigt.
§ 21. (Ophævet).
Kapitel 4
Særlige bestemmelser for enkelte poster i resultatopgørelsen
§ 22. Nettoomsætningen udgøres af indtægterne ved salg af produkter og tje- nesteydelser, der henhører under selskabets ordinære drift, med fradrag af prisnedslag herpå samt af merværdiafgift og anden skat, der er direkte forbundet med salget.
§ 23. Hensættelser, nedskrivninger og tilbageførsler af hensættelser og ned- skrivninger skal indgå i resultatopgørelsen under de aktiviteter og funktioner, de vedrører, medmindre andet følger i henhold til denne lov. Afskrivninger skal indgå i resultatopgørelsen under de aktiviteter og funktioner, de vedrører.
Stk. 2. Nedskrivninger på anlægsaktiver og tilbageførsel heraf skal oplyses med beløb i resultatopgørelsen eller i noterne.
§ 24. Indtægter og udgifter, som hidrører fra andet end selskabets ordinære aktiviteter, skal indgå i posterne ekstraordinære indtægter og ekstraordinære udgifter.
§ 25. (Ophævet).
Kapitel 5
Bestemmelser om værdiansættelse
§ 26. Posterne i årsregnskabet værdiansættes i overensstemmelse med følg- ende almindelige principper:
- Selskabet formodes at fortsætte sin virksomhed.
- Værdiansættelsesmetoderne må ikke ændres fra det ene regn- skabsår til det næste.
- Værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig forsigtighed og især således:
- at kun den fortjeneste, der er konstateret på balancetidspunktet, medtages,
- at der tages hensyn til alle forudselige risici og eventuelle tab, som er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et tidligere regnskabsår, selv om disse risici eller tab først bliver kendt mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet udarbejdes, og
- at der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten årsregn- skabet udviser tab eller fortjeneste.
- Der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som regnskabet omfatter, uanset betalingstidspunktet.
- Aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes hver for sig.
- Åbningsbalancen for hvert år skal svare til balancen for det foregående år.
Stk. 2. Disse almindelige principper kan fraviges i undtagelsestilfælde. Even- tuelle fravigelser skal anføres i noterne og behørigt begrundes, ligesom deres indvirkning - herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning - på sel- skabets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling og resultatet skal angives.
§ 26 a. Fraviges § 26, stk. 1, nr. 2, på grund af ændret regnskabspraksis, skal årsregnskabet for det år, hvori ændringen finder sted, udarbejdes efter den nye metode. De pågældende poster ændres i overensstemmelse med den nye metode i åbningsbalancen for det år, hvori ændringen finder sted. Ud over de i § 26, stk. 2, krævede oplysninger skal den samlede beløbsmæssige ind- virkning på selskabets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling samt re- sultatet anføres i noterne. Dette gælder også for den samlede indvirkning på skat af årets resultat, udskudt skat, jf. § 20, stk. 2, og, i det omfang den er hen- sat, forventet skat ved realisation, jf. § 50, stk. 1.
Stk. 2. Hviler et skøn på forudsætninger, som ikke var eller ikke længere er til stede, skal skønnet tilpasses de nye forhold. Det beløb, som skønnet resul- terede i, skal ændres i overensstemmelse med § 23. Tilsvarende gælder, hvis beløb er forkerte på grund af fejl. Den samlede beløbsmæssige indvirkning skal oplyses, ligesom det ændrede skøn skal forklares i noterne.
§ 27. Værdiansættelsen af anlægsaktiver skal tage udgangspunkt i anskaffel- ses- eller kostpris.
Stk. 2. Anskaffelsesprisen fås ved til købsprisen at lægge de omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen indtil det tidspunkt, på hvilket aktivet tages i brug.
Stk. 3. Kostprisen fås ved til råvarernes og hjælpematerialernes anskaffelses- pris at lægge de omkostninger, der direkte kan henføres til det fremstillede ak- tiv. I kostprisen kan medregnes en rimelig del af de omkostninger, der kun in- direkte kan henføres til det fremstillede aktiv, forudsat at disse omkostninger vedrører fremstillingsperioden.
Stk. 4. Renter af kapital, der er lånt til finansiering af anlægsaktiver, og som vedrører fremstillingsperioden, kan medregnes i kostprisen. Medregning af renter i kostprisen skal angives i noterne.
§ 28. Anskaffelses- eller kostprisen for anlægsaktiver med en begrænset brugstid skal formindskes ved afskrivninger, der tilsigter en systematisk afskriv- ning af aktiverne over deres brugstid.
§ 29. Er værdien af anlægsaktiver lavere end den værdi, hvortil de kan op- føres efter §§ 27 og 28, af årsager, som ikke kan antages at være forbigående, skal de pågældende aktiver nedskrives til den lavere værdi.
Stk. 2. Ud over de i stk. 1 krævede nedskrivninger kan finansielle anlægsak- tiver nedskrives til den lavere værdi, som de har på balancetidspunktet, selv om værdiforringelsen ikke antages at være af varig karakter.
Stk. 3. Ansættelse til den i stk. 1 og 2 nævnte lavere værdi kan ikke oprethold- es, når begrundelsen for nedskrivningen ikke længere består.
Stk. 4. (Ophævet).
§ 30. Materielle og finansielle anlægsaktiver, hvis værdi er væsentlig højere end anskaffelses- eller kostprisen eller det beløb, hvortil de er optaget i bal- ancen for det foregående regnskabsår, kan dog opskrives til den højere vær- di, hvis værdiforøgelsen må antages at være af varig karakter. Af- og nedskriv- ninger skal hvert år beregnes på grundlag af den værdi, der er opført for det pågældende regnskabsår, og udgiftsføres i resultatopgørelsen.
Stk. 2. Den værdiforøgelse, der er konstateret ved opskrivningen, skal over- føres til opskrivningshenlæggelser under egenkapital. Der kan kun disponeres over opskrivningshenlæggelser som anført i stk. 3 og 4.
Stk. 3. Opskrivningshenlæggelsen skal opløses, hvis det opskrevne aktiv re- aliseres eller udgår af driften, eller hvis forudsætningen for opskrivningen ikke længere er til stede. Opskrivningshenlæggelsen kan kun indtægtsføres, hvis den udgør en realiseret fortjeneste, og skal i så fald opføres som en særskilt post.
Stk. 4. Hele opskrivningshenlæggelsen eller en del af denne kan til enhver tid overføres til selskabskapitalen.
Stk. 5. Bevægelser på posten opskrivningshenlæggelser skal angives i noter- ne. Angivelsen skal vise:
- Størrelsen af opskrivningshenlæggelser ved regnskabsårets begyndelse.
- De opskrivningsbeløb, der er henlagt i regnskabsåret.
- De beløb, der er overført fra henlæggelserne, jf. stk. 3 og 4, med an- givelse af formen for overførslerne.
- Størrelsen af opskrivningshenlæggelser ved regnskabsårets slutning.
Stk. 6. Anvendelse af stk. 1 skal oplyses i noterne med angivelse af de på- gældende poster i balance og resultatopgørelse og af den metode, der er an- vendt til beregning af de anførte værdier. Af balancen eller af noterne skal for hver af de opskrevne aktivposter fremgå forskelsbeløbet mellem værdiansæt- telsen af posten efter §§ 27-29 og værdiansættelsen efter stk. 1.
§ 31. Værdiansættelsen af omsætningsaktiver skal tage udgangspunkt i an- skaffelses- eller kostpris.
Stk. 2. Anskaffelsesprisen fås ved til købsprisen at lægge de omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen.
Stk. 3. Kostprisen fås ved til råvarernes og hjælpematerialernes anskaffelses- pris at lægge de omkostninger, der direkte kan henføres til det pågældende produkt. I kostprisen kan medregnes en rimelig del af de omkostninger, der kun indirekte kan henføres til det pågældende produkt, forudsat at disse om- kostninger vedrører fremstillingsperioden. Distributionsomkostninger må ikke indgå i kostprisen.
Stk. 4. Renter af kapital, der er lånt til at finansiere fremstilling af varer, herunder igangværende arbejder, og som vedrører fremstillingsperioden, kan medreg- nes i kostprisen. Det medregnede beløb skal anføres i noterne.
§ 32. Anskaffelses- eller kostpris for varebeholdninger kan beregnes på grund- lag af vejede gennemsnitspriser, »først ind-først ud« (FIFO) metoden eller en lignende metode.
Stk. 2. Fører anvendelsen af værdiansættelsesmetoderne i stk. 1 til en balan- ceværdi, der afviger væsentlig fra genanskaffelsesværdien på balancetids- punktet, skal forskelsbeløbene angives i noterne for hver af de aktivposter under varebeholdninger, hvortil de knytter sig.
§ 33. Omsætningsaktiverne skal gøres til genstand for nedskrivning, således at de ansættes til den lavere nettorealisationsværdi på balancetidspunktet.
§ 34. Varebeholdninger kan ansættes til en højere værdi end anskaffelsespris eller kostpris, men dog ikke højere end genanskaffelsesværdien.
Stk. 2. Værdipapirer, der er omsætningsaktiver, og som er genstand for offent- lig kursnotering, kan uanset § 31 ansættes til den på balancetidspunktet senest noterede køberkurs.
Stk. 3. Anvendelse af stk. 1 og 2 skal oplyses i noterne. § 30, stk. 2-5, finder tilsvarende anvendelse på opskrivninger i medfør af stk. 1 og 2.
§ 35. Omkostninger ved selskabets stiftelse eller ved forhøjelse af selskabs- kapitalen må ikke opføres som aktiv.
§ 36. Udgifter til immaterielle anlægsaktiver, bortset fra forudbetalinger for så- danne, skal afskrives systematisk over en periode på højst 5 år, hvis de ikke udgiftsføres straks.
Stk. 2. Afskrivningsperioden kan dog strækkes ud over 5 år, hvis perioden ik- ke overstiger aktivets økonomiske levetid, og forlængelsen anføres og behø- rigt begrundes i noterne.
§ 37. Når det beløb, der skal tilbagebetales for lån, er højere end det beløb, der modtages, kan forskelsbeløbet opføres under aktiver. Det skal angives særskilt i balancen eller i noterne.
Stk. 2. Dette forskelsbeløb skal afskrives med et rimeligt beløb hvert år og skal være afskrevet senest på tidspunktet for lånets tilbagebetaling.
§ 38. Materielle anlægsaktiver samt råvarer og hjælpematerialer, som stadig fornys, og hvis samlede værdi ikke er af væsentlig betydning for virksomhed- en, kan opføres under aktiver med en konstant mængde og en konstant værdi, hvis de kun varierer ubetydeligt med hensyn til omfang, værdi og sammensætning.
§ 39. Hvis egne aktier eller anparter optages som aktiv i balancen med en værdi, skal et tilsvarende beløb opføres under reserver i passiverne.
§ 40. Et selskab, der har kapitalandele i dattervirksomheder, kan i stedet for at værdiansætte kapitalandelene efter de foranstående bestemmelser i dette ka- pitel ansætte kapitalandelene til dattervirksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi (indre værdis metode eller equitymetoden).
Stk. 2. Den indre værdis metode kan også anvendes på kapitalandele i asso- cierede virksomheder.
Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om behandlingen i resul- tatopgørelse, balance og noter af de nævnte kapitalandele, herunder opstilling, værdiansættelse, udligning og eliminering
Kapitel 6
Bestemmelser om indholdet af noterne
§ 41. Ud over de oplysninger, der kræves i andre bestemmelser i denne lov, skal årsregnskabet give de særlige oplysninger, der er nævnt i §§ 42-54 a. Oplysningerne kan enten gives i noter til de regnskabsposter, hvortil de hører, eller optages som selvstændige poster i balancen eller resultatopgørelsen.
§ 42. Der skal gives oplysning såvel om de værdiansættelsesmetoder, der anvendes for de forskellige poster i årsregnskabet, som om de ved af-, ned- og opskrivninger benyttede beregningsmetoder. Hvis beløbet i en post i årsregn- skabet er fremkommet ved omregning fra fremmed valuta, skal grundlaget for omregningen til national valuta anføres.
§ 43. Navn og hjemsted for dattervirksomheder og associerede virksomheder skal oplyses. For hver virksomhed skal angives, hvor stor en andel af egen- kapitalen der ejes, samt størrelsen af virksomhedens egenkapital og resultatet ifølge det senest godkendte årsregnskab. Disse oplysninger kan udelades, hvis de kun er af ubetydelig interesse i forhold til formålet i § 4, stk. 2.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte oplysninger kan endvidere udelades, hvis de kan volde betydelig skade for den pågældende virksomhed. Udeladelse af oplys- ninger af denne grund skal nævnes.
Stk. 3. Angivelse af den pågældende virksomheds resultat og egenkapital kan udelades, hvis:
- virksomheden ikke offentliggør sit årsregnskab og selskabets andel i virksomhedens kapital er 50 pct. eller mindre,
- virksomhedens regnskab indgår ved konsolidering i selskabets kon- cernregnskab eller
- selskabet værdiansætter kapitalandelene i virksomheden efter den indre værdis metode, jf. § 40.
§ 43 a. 3) Navn, hjemsted og retsform for virksomheder, i hvilke selskabet er interessent eller komplementar, skal oplyses i noterne. Disse oplysninger kan udelades, hvis de kun er af uvæsentlig betydning i forhold til formålet i § 4, stk. 2. Bestemmelsen i § 43, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
§ 44. Består selskabskapitalen af flere klasser, skal disse specificeres, og an- tallet af aktier eller anparter og deres pålydende værdi skal angives for hver klasse. For aktieselskaber skal i alle tilfælde angives aktiernes antal og pålydende værdi.
§ 45. Hvis selskabet har optaget lån mod udstedelse af konvertible gældsbreve, skal for hvert sådant lån oplyses det beløb, som udestår, ombytnings- kursen og den fastsatte frist for ombytning til kapitalandele. Er der optaget lån mod obligationer eller mod andre gældsbreve med ret til rente, hvis størrelse helt eller delvis er afhængig af det udbytte, som selskabets kapitalandele af- kaster, eller af årets overskud, skal for hvert lån angives det udestående låne- beløb samt den aftalte forrentning.
§ 46. For hver gældspost i balancen skal der gives oplysning om den del, der forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet.
Stk. 2. Hvis selskabet har stillet pant eller anden sikkerhed i aktiver, skal dette oplyses med angivelse af omfanget af pantsætningen og de pantsatte aktivers bogførte værdi, specificeret for de enkelte poster. Den samlede sikkerheds- stillelse for dattervirksomheder og den samlede sikkerhedsstillelse for øvrige virksomheder inden for koncernen skal opføres særskilt.
Stk. 3. Der skal gives oplysninger om den samlede størrelse af henholdsvis pensions-, kautions- og garantiforpligtelser, diskonterede veksler og andre økonomiske forpligtelser, som ikke er opført i balancen, for så vidt angivelsen heraf er af betydning for bedømmelsen af den økonomiske stilling. Har selska- bet indgået leje- eller leasingkontrakter af væsentlig betydning for selskabets drift, skal forpligtelserne i henhold til kontrakterne særskilt angives. Forpligt- elser over for moderselskab og dets dattervirksomheder skal opføres særskilt.
§ 46 a. Summen af alle tilgodehavender hos medlemmer af selskabets eller dets moderselskabers direktion, bestyrelse eller repræsentantskab skal op- lyses for hver kategori med angivelse af de væsentligste vilkår, herunder ren- tefod, og de beløb, der er tilbagebetalt i året. Tilsvarende skal oplyses om sik- kerhedsstillelser for de omhandlede personer.
Stk. 2. Summen af alle tilgodehavender hos andre virksomhedsdeltagere end selskabets moderselskaber samt hos virksomhedsdeltagere i disse modersel- skaber skal oplyses med særskilt angivelse af de i året tilbagebetalte beløb. Tilsvarende skal oplyses om sikkerhedsstillelse for de omhandlede virksom- hedsdeltagere. Dette stykke gælder dog ikke tilgodehavender og sikkerheds- stillelser med henblik på erhvervelse af aktier eller anparter i selskabet af eller til medarbejdere i selskabet eller dets dattervirksomheder.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og stk. 2, 1. og 2. pkt., gælder også tilgode- havender hos og sikkerhedsstillelser for personer, der står de i stk. 1 og 2 nævnte personer nær, jf. aktieselskabslovens § 115, stk. 1, og anpartssel- skabslovens § 49, stk. 1.
§ 47. For faste ejendomme oplyses ejendomsværdi ifølge den senest foretagne offentlige vurdering.
§ 48. (Ophævet).
§ 49. Nettoomsætningens fordeling på aktiviteter samt på geografiske marked- er skal oplyses, hvis disse aktiviteter og markeder afviger betydeligt indbyr- des, idet der herved tages hensyn til den måde, hvorpå salget af de varer og tjenesteydelser, der indgår i selskabets ordinære drift, er tilrettelagt.
Stk. 2. Oplysningerne kan udelades, hvis de kan volde betydelig skade for selskabet. I så fald skal udeladelsen nævnes i noterne.
§ 50. Det skal oplyses, hvis en realisation af aktiver eller passiver til den vær- di, der er angivet i balancen, vil kunne udløse skat, der væsentligt overstiger det i § 20, stk. 2, omhandlede beløb. Den i 1. pkt. omhandlede skat kan i sted- et hensættes.
Stk. 2. Det samlede beløb af de skatter, der er betalt i regnskabsåret, skal oplyses.
§ 51. Der skal gives oplysning om det gennemsnitlige antal beskæftigede i regnskabsåret. Hvis det ikke er nævnt i resultatopgørelsen, skal personaleud- gifterne specificeres i Lønninger, Pensioner og Andre udgifter til social sikring.
Stk. 2. Det samlede beløb til lønninger og vederlag m.v. til medlemmer af repræsentantskab, bestyrelse og direktion for deres funktion i selskabet skal oplyses fordelt på hver kategori. Det samme gælder forpligtelser til at yde pension til de nævnte.
Stk. 3. Hvis det er nødvendigt for ikke at vise beløbene efter stk. 2, 1. pkt., henholdsvis 2. pkt., for et enkelt medlem af en kategori af ledelsesmedlem- mer, kan beløbene i stedet
- vises samlet for to kategorier eller
- udelades, hvis kun en kategori modtager sådanne beløb.
Bestemmelsen gælder ikke for statslige aktieselskaber og selskaber, hvis ak- tier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs.
§ 51 a. 6) Statslige aktieselskaber eller selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs, eller som på balancetidspunktet over- skrider to af de størrelser, der er nævnt i § 64 c, stk. 4, skal give oplysning om det samlede honorar for det forløbne regnskabsår til den revisionsvirksomhed, der udfører den lovpligtige revision, samt til revisionsvirksomhedens dattervirk- somheder. Endvidere skal oplyses, hvor stor en del af dette honorar der angår andre ydelser end revision.
Stk. 2. Statslige aktieselskaber, som er moderselskaber, skal oplyse, hvis ik- ke alle selskabets dattervirksomheder revideres af mindst en af moderselska- bets revisorer, en af disses udenlandske samarbejdspartnere eller af en aner- kendt international revisionsvirksomhed.
§ 52. Vedrørende selskabets beholdning af egne aktier eller anparter skal oplyses:
- antallet og den pålydende værdi af de egne aktier eller anparter, der indgår i selskabets beholdning, tillige med den procentdel, som denne beholdning udgør af selskabskapitalen,
- antallet og den pålydende værdi af de egne aktier eller anparter, der er erhvervet eller afhændet i regnskabsåret, og den procentdel, som disse udgør af selskabskapitalen, samt størrelsen af den samlede købs- og salgssum samt
- årsagen til de erhvervelser af egne aktier eller anparter, der er fore- taget i regnskabsåret.
Stk. 2. De i stk. 1 opregnede oplysninger skal gives for aktier eller anparter, der er erhvervet til eje eller pant, hver for sig.
Stk. 3. Oplysningerne efter stk. 1 og stk. 2 skal tilsvarende gives for aktier eller anparter i selskabet, der indgår i dattervirksomhedernes beholdninger eller er erhvervet eller afhændet af dattervirksomhederne i regnskabsåret.
§ 53. (Ophævet).
§ 54. Ændringer i egenkapitalens størrelse og fordeling i forhold til balancen for sidste regnskabsår skal specificeres.
§ 54 a. Selskabet skal oplyse navn og hjemsted for de modervirksomheder, herunder udenlandske modervirksomheder, der udarbejder koncernregnskab for henholdsvis den største og mindste koncern, hvori selskabet indgår som dattervirksomhed, samt hvor de udenlandske modervirksomheders koncern- regnskaber m.v. kan rekvireres.
§ 55. (Ophævet).
Kapitel 7
Årsberetning m.v.
§ 56. Årsberetningen skal indeholde en pålidelig redegørelse for udviklingen i selskabets økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives oplysning herom i en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives hver for sig om muligt med beløbsangivelse.
Stk. 2. Årsberetningen skal endvidere indeholde omtale af:
- betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning,
- selskabets forventede udvikling,
- forsknings- og udviklingsaktiviteter og
- selskabets eventuelle filialer i udlandet.
Stk. 3. I statslige aktieselskaber og i selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs, skal årsberetningen desuden indeholde omtale af
- årets resultat i forhold til den forventede udvikling, som selskabet i årets løb har offentliggjort, og begrundelse for resultatets afvigelse i forhold hertil og
- de ledelseshverv, som selskabets bestyrelses- og direktionsmedlemmer beklæder i andre danske aktieselskaber, bortset fra 100 pct. ejede datterselskaber.
Stk. 4. I statslige aktieselskaber skal årsberetningen desuden indeholde
- oplysning om årets nettoomsætning, resultat af ordinær primær drift, resultat af finansielle poster, resultat af ekstraordinære poster, resultat efter skat, balancesum, væsentlige investeringer i materielle anlægs- aktiver, egenkapital og de nøgletal, som efter selskabets forhold er nødvendige,
- oplysning om de i nr. 1 nævnte tal for de fire foregående regnskabsår, og
- en redegørelse for eventuelle særlige forudsætninger, som selska- bet har lagt til grund for omtalen af den forventede udvikling, jf. stk. 2, nr. 2, herunder for eventuelle særlig følsomme eller usikre faktorer, der er afgørende for det forventede resultat.
Stk. 5. De i stk. 4, nr. 1 og 2, nævnte oplysninger skal muliggøre en menings- fyldt sammenligning af årsregnskaberne år for år. Hvis tallene ikke er sammen- lignelige, skal de så vidt muligt tilpasses. Det skal angives og behørigt be- grundes, hvis tallene ikke er sammenlignelige eller der er foretaget tilpasning.
Stk. 6. Bestyrelsen skal i årsberetningen eller i tilknytning til resultatopgørelsen eller balancen stille forslag til beslutning vedrørende anvendelse af selskabets overskud eller dækning af tab.
Stk. 7. Årsberetningen for et moderselskab skal indeholde oplysning om kon- cernen som helhed i overensstemmelse med reglerne i stk. 1, stk. 2 og stk. 4, nr. 3. I moderselskaber, der er statslige aktieselskaber, skal oplysningerne efter stk. 4, nr. 1 og 2, og stk. 5 alene gives for koncernen som helhed.
§ 56 a. Statslige aktieselskaber skal udarbejde en halvårsrapport, som dækker de første seks måneder af selskabets regnskabsår.
Stk. 2. Halvårsrapporten skal opstilles på overskuelig måde og indeholde op- lysninger for den forløbne halvårsperiode svarende til de oplysninger, der kræ- ves efter § 54 og § 56, stk. 4, nr. 1. Ud for hvert tal skal angives de tilsvarende tal for samme periode det foregående år.
Stk. 3. Halvårsrapporten skal endvidere indeholde en pålidelig redegørelse for udviklingen i selskabets økonomiske aktiviteter og forhold. Desuden skal halv- årsrapporten indeholde en redegørelse for selskabets forventede udvikling. § 56, stk. 4, nr. 3, finder tilsvarende anvendelse. Har selskabets bestyrelse i den pågældende periode truffet væsentlige beslutninger, skal halvårsrapporten indeholde oplysninger herom.
Stk. 4. Halvårsrapporten for et moderselskab skal indeholde oplysning om koncernen som helhed i overensstemmelse med reglerne i stk. 1-3.
Kapitel 8
Koncernregnskaber
§ 57. Koncernregnskabet skal vise de konsoliderede virksomheders aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultatet, som om de var en enkelt virksomhed.
§ 58. Koncernregnskabet skal opstilles på overskuelig måde i overensstem- melse med denne lov og regler, der er udstedt i henhold til loven.
Stk. 2. Koncernregnskabet udarbejdes ved at sammendrage regnskaberne for de virksomheder, der er omfattet af konsolideringen, idet ensartede indtægter og udgifter samt aktiver og passiver sammenlægges.
Stk. 3. I de således sammendragne beløb foretages der udligning af den bog- førte værdi af moderselskabets kapitalandele med den forholdsmæssige an- del af dattervirksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi. Endvidere fore- tages eliminering af koncernvirksomhedernes indbyrdes mellemværender, indtægter og udgifter samt gevinst og tab.
§ 59. I koncernregnskabet værdiansættes aktiver og passiver efter ensartede metoder.
Stk. 2. I koncernregnskabet værdiansættes de konsoliderede virksomheders kapitalandele i associerede virksomheder til kapitalandelenes forholdsmæs- sige andel i de associerede virksomheders regnskabsmæssige indre værdi, medmindre kapitalandelene er af uvæsentlig betydning.
§ 60. I koncernregnskabet kan selskabet ved pro rata-konsolidering medtage en virksomhed, som selskabet leder sammen med en eller flere andre virk- somheder. Posterne i virksomhedens regnskab medtages i forhold til den an- del, selskabet og dets dattervirksomheder besidder af virksomhedens egen- kapital. § 61. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om opstilling, ud- ligning, eliminering og værdiansættelse m.v. i forbindelse med konsolidering- en, herunder værdiansættelse af kapitalandele i associerede virksomheder til den regnskabsmæssige indre værdi, jf. § 59, samt bestemmelser om, hvilke noteoplysninger der skal gives i koncernregnskabet.
Kapitel 8 a
Revision
§ 61 a. Generalforsamlingen vælger en eller flere revisorer i overensstem- melse med vedtægterne. Revisorer vælges enten for et bestemt åremål eller på ubestemt tid. Generalforsamlingen kan vælge suppleanter for disse. Ved- tægterne kan tillægge offentlige myndigheder eller andre ret til at udpege yderligere en eller flere revisorer.
Stk. 2. Når aktionærer, der ejer 1/10 af aktiekapitalen, eller anpartshavere, der ejer 1/4 af indskudskapitalen, på en generalforsamling, hvor valg af revisor er på dagsordenen, stemmer derfor, skal bestyrelsen opfordre Erhvervs- og Sel- skabsstyrelsen til at udnævne en revisor til sammen med den eller de øvrige revisorer at deltage i revisionen for tiden til og med næste ordinære general- forsamling. Undlader bestyrelsen at rette henvendelse til Erhvervs- og Sel- skabsstyrelsen, kan opfordringen fremsættes af enhver selskabsdeltager. Om udnævnelsen skal der uden betaling optages bemærkning i registeret og ske bekendtgørelse i Statstidende. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter ved- erlaget til den udpegede revisor.
§ 61 b. Revisor skal være statsautoriseret eller registreret revisor.
Stk. 2. Er en revisionsvirksomhed valgt til revisor, skal den, som revisionen overdrages til, opfylde lovens betingelser.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at foretage lovpligtig revision af årsregnskaber for de registrerede revisorer, der er optaget i Revisorregistret efter den 1. januar 1990.
§ 61 c. Statslige aktieselskaber og selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs, skal have to revisorer, jf. § 61 b, stk. 1, hvoraf den ene skal være statsautoriseret revisor.
Stk. 2. I andre aktieselskaber kan aktionærer, der ejer 1/10 af aktiekapitalen, samt i anpartsselskaber anpartshavere, der ejer 1/4 af indskudskapitalen, på en generalforsamling, hvor der skal vælges revisor, kræve, at der vælges en statsautoriseret revisor.
§ 61 d. Til revisor i en dattervirksomhed bør så vidt muligt vælges mindst en af moderselskabets revisorer.
Stk. 2. Til revisor i en dattervirksomhed må ikke vælges nogen, som på grund af inhabilitet ikke kan vælges til revisor i moderselskabet.
Stk. 3. Virksomheder inden for samme koncern må ikke yde lån til eller stille sikkerhed for revisor.
§ 61 e. Revisors hverv skal ophøre ved afslutningen af den ordinære general- forsamling, der afholdes efter udløbet af det sidste regnskabsår, for hvilket re- visor er valgt. Hvis revisor er valgt for ubestemt tid, ophører revisors hverv, når en anden revisor er valgt i dennes sted. Ophører revisors hverv, skal revisor straks give Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddelelse om fratrædelses- tidspunktet. I selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs, skal revisor tillige straks give meddelelse herom til denne fondsbørs.
Stk. 2. En revisor kan til enhver tid fratræde sit hverv og afsættes ved beslut- ning af den, der har valgt vedkommende.
Stk. 3. Ophører en revisors hverv før udløbet af valgperioden, eller opfylder denne ikke længere betingelserne for at være revisor, og er der ingen supple- ant til at indtræde i dennes sted, påhviler det bestyrelsen snarest at foranledige valg af ny revisor. I statslige aktieselskaber og i selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs, skal der senest 8 dage ef- ter dagen for revisors meddelelse om sin fratræden indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, hvor ny revisor skal vælges.
Stk. 4. Den tiltrædende revisor skal rette henvendelse til den fratrædende revi- sor, der har pligt til at oplyse grundene til fratrædelsen.
§ 61 f. Er der ingen revisor i selskabet, eller opfylder revisor ikke kravene i § 61 b, stk. 1 og 2, § 61 c, stk. 1, § 61 d, stk. 2, samt i § 13, stk. 1, i lov om stats- autoriserede revisorer eller § 7, stk. 1, i lov om registrerede revisorer eller de regler, der i vedtægterne er fastsat herom, skal Erhvervs- og Selskabsstyrel- sen udnævne revisor, når anmodning herom fremsættes af et bestyrelses- medlem, en direktør eller en selskabsdeltager.
Stk. 2. Har generalforsamlingen ikke efterkommet et krav om valg af en stats- autoriseret revisor i henhold til § 61 c, stk. 2, skal Erhvervs- og Selskabs- styrelsen udnævne en sådan revisor, når begæring herom fremsættes af en selskabsdeltager. Begæringen skal fremsættes senest en måned efter gene- ralforsamlingens afholdelse.
Stk. 3. Udnævnelse af revisor i henhold til stk. 1 og 2 gælder for tiden, indtil ny revisor er valgt på foreskreven måde. Omkostninger m.v. for den lovpligtige revision af selskabets årsregnskab m.v., jf. § 61 g, afholdes af statskassen, men dækkes, i det omfang der er midler hertil, endeligt af selskabet.
§ 61 g. Revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse med god re- visionsskik og herunder foretage en kritisk gennemgang af selskabets regn- skabsmateriale og dets forhold i øvrigt.
Stk. 2. Er selskabet et moderselskab, skal revisor tillige revidere koncernregnskabet og koncernvirksomhedernes indbyrdes regnskabsmæssige forhold.
Stk. 3. Endvidere skal revisor påse, hvorvidt bestyrelsen overholder sine pligter efter aktieselskabsloven, anpartsselskabsloven og lov om erhvervs- drivende fonde til at udarbejde forretningsorden og til at oprette og føre bøger, fortegnelser og protokoller, samt hvorvidt reglerne i denne lovs § 61 j om fore- læggelse og underskrivelse af revisionsprotokollen er overholdt. Såfremt revi- sor konstaterer, at de omhandlede krav ikke er opfyldt, skal denne udfærdige en særskilt erklæring herom, der vedlægges årsregnskabet til generalforsamlingen.
Stk. 4. Revisor skal efterkomme de krav vedrørende revisionen, som general- forsamlingen stiller, for så vidt de ikke strider mod lov eller mod selskabets vedtægter eller god revisionsskik.
§ 61 h. Bestyrelse og direktion skal give revisor de oplysninger, som må an- ses af betydning for bedømmelsen af selskabet og, hvis selskabet er et moderselskab, koncernen.
Stk. 2. Bestyrelse og direktion skal give revisor adgang til at foretage de un- dersøgelser, denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de op- lysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv. En dattervirksomheds bestyrelse og direktion har tilsvarende forpligt- elser over for moderselskabets revisor.
§ 61 i. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisor ved påtegning på regnskabet bekræfte, at revisor har revideret årsregnskabet og det eventuelle koncernregnskab.
§ 61 j. Revisor skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, der fore- lægges i ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.
§ 61 k. Revisor har ret til at være til stede på generalforsamlingen. Revisor skal være til stede, såfremt bestyrelsen, et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en selskabsdeltager anmoder herom. I statslige aktieselskaber og i selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs, skal revisor være til stede på den ordinære generalforsamling.
Stk. 2. På generalforsamlingen skal revisor besvare spørgsmål om regnskaber m.v., som påtegnes af revisor og behandles på den pågældende generalforsamling.
Stk. 3. Endvidere har revisor ret til at deltage i bestyrelsesmøder under be- handlingen af regnskaber m.v., der påtegnes af revisor. Revisor har pligt til at deltage, såfremt blot et medlem af bestyrelsen amoder derom.
§ 61 l. Revisor og dennes medarbejdere må ikke give oplysninger om sel- skabets forhold til enkelte selskabsdeltagere eller til uvedkommende.
Kapitel 9
Offentliggørelse m.v.
§ 62. Det reviderede og godkendte årsregnskab med eventuelt koncernregn- skab og årsberetning skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, så det er modtaget i styrelsen senest 1 måned efter dagen for godkendelsen på generalforsamlingen eller ved tilsvarende lovlig beslutning og senest 6 måned- er efter regnskabsårets afslutning. Årsregnskab m.v. for statslige aktieselskab- er og selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs, skal dog indsendes, så det er modtaget i styrelsen senest den 6. hverdag efter dagen for godkendelsen og senest 5 måneder efter regnskabs- årets afslutning. Statslige aktieselskaber skal senest 14 dage før generalfor- samlingens afholdelse sende et eksemplar af selskabets årsregnskab, årsbe- retning og et eventuelt koncernregnskab til dem af pressens repræsentanter, der anmoder herom, samt på forlangende af enhver udlevere dette på sel- skabets hovedkontor.
Stk. 2. Årsregnskab m.v. skal være forsynet med oplysning om, hvornår års- regnskabet er godkendt. I selskaber, der anvender §§ 2 c, 64 c, 64 d, 64 e el- ler 64 f, stk. 1, nr. 1 eller 2, skal det af årsregnskabet m.v. fremgå, hvilke af de nævnte bestemmelser der har været anvendt.
Stk. 3. Statslige aktieselskaber skal indsende en bekræftet kopi af selskabets halvårsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, således at den er modtaget i styrelsen senest 2 måneder efter udløbet af den pågældende 6-månederspe- riode, jf. § 56 a.
Stk. 4. Modtagelse af årsregnskaber m.v. samt halvårsrapporter for statslige aktieselskaber skal straks bekendtgøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. De modtagne årsregnskaber m.v. og de modtagne halvårsrapporter for statslige aktieselskaber er offentligt tilgængelige.
Stk. 5. Er årsregnskab m.v. ikke modtaget senest 1 måned efter dagen for års- regnskabets godkendelse af generalforsamlingen eller i statslige aktieselskab- er og i selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs, senest den 6. hverdag efter dagen for godkendelsen, pålægger Er- hvervs- og Selskabsstyrelsen hvert medlem af bestyrelsen, direktionen eller lignende ansvarligt organ i selskabet en afgift på 200 kr. pr. ledelsesmedlem for hver påbegyndt måned. Afgiften kan dog højst udgøre 1.000 kr. pr. ledelsesmedlem.
Stk. 6. Er årsregnskab m.v. ikke modtaget senest 6 måneder efter regnskabs- årets afslutning, dog senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning i stats- lige aktieselskaber og i selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs, sender Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påkrav om indsendelse af årsregnskab m.v. til selskabets ledelse på selskabets adresse. Er årsregnskab m.v. ikke modtaget senest den 8. hverdag efter dagen for på- kravets datering, pålægger Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hvert medlem af bestyrelsen, direktionen eller lignende ansvarligt organ i selskabet en afgift. Af- giften beregnes fra det i 1. pkt. angivne tidspunkt og udgør 500 kr. pr. ledel- sesmedlem for 1. påbegyndte måned, 1.500 kr. for 2. påbegyndte måned og 2.000 kr. for hver følgende påbegyndte måned. Afgiften kan dog højst udgøre 8.000 kr. pr. ledelsesmedlem.
Stk. 7. Afgifter efter stk. 5 og 6 tilfalder statskassen og tillægges udpantnings- ret. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan undlade at pålægge et ledelsesmed- lem en afgift eller fritage den pågældende for betaling af en allerede pålagt af- gift, hvis særlige omstændigheder taler herfor. Den samlede afgift nedsættes, i det omfang det pågældende ledelsesmedlem for samme periode har indbetalt tvangsbøder for manglende indsendelse af samme årsregnskab m.v., jf. § 64, stk. 3, nr. 1.
§ 62 a. Årsregnskaber m.v. for dattervirksomheder, der er udeholdt af konsoli- deringen efter § 2 b, stk. 3, og som ikke er omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sammen med koncernregnskabet.
§ 62 b. 3)5) Interessentskaber og kommanditselskaber, jf. § 1 a, der anvender lempelserne i §§ 2 e og 2 f, skal efter anmodning af enhver oplyse navn og hjemsted for den virksomhed, der indsender årsregnskabet m.v. henholdsvis koncernregnskabet.
§ 63. Foretager selskabet en fuldstændig offentliggørelse af årsregnskabet og årsberetningen samt et eventuelt koncernregnskab, skal dette ske i den form og affattelse, som har været genstand for revision, og med den fulde, afgivne revisionspåtegning.
Stk. 2. Ved en offentliggørelse af årsregnskabet m.v., der ikke er fuldstændig, skal det klart fremgå af det offentliggjorte, at årsregnskabet er forkortet, og at det fuldstændige årsregnskab er tilgængeligt i Erhvervs- og Selskabsstyrel- sen, eller at årsregnskabet ikke er indsendt til styrelsen. Revisionspåtegningen behøver ikke at indgå i en forkortet offentliggørelse, men det skal klart fremgå af offentliggørelsen, om revisor har taget forbehold.
§ 63 a. Filialbestyrerne for en filial, som er registreret i Erhvervs- og Selskabs- styrelsen, skal indsende selskabets reviderede årsregnskab med eventuel årsberetning og eventuelt koncernregnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, så det er modtaget i styrelsen senest 6 måneder efter regnskabsårets afslut- ning. Bestemmelserne i § 62, stk. 6 og 7, finder tilsvarende anvendelse på filialbestyrerne.
Stk. 2. De efter stk. 1 indsendte regnskaber skal i det mindste foreligge, således som de er udarbejdet og offentliggjort efter reglerne i den stat, som selskabet henhører under.
Stk. 3. 8) Årsregnskab m.v. for et udenlandsk selskab, der henhører under lovgivningen i en stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, kan indsendes i urevideret stand, hvis revision er undladt i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder for selskabet.
Stk. 4. Bestemmelsen i § 62, stk. 4, finder anvendelse.
§ 63 b. 8) Et udenlandsk selskab, der henhører under lovgivningen i en stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, kan, hvis det er i overens- stemmelse med den lovgivning, der gælder for selskabet, i stedet for sit års- regnskab m.v. til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indsende et koncernregn- skab for en modervirksomhed, hvis
- modervirksomheden henhører under lovgivningen i en stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber,
- alle selskabets virksomhedsdeltagere har erklæret sig indforstået med fremgangsmåden,
- modervirksomheden indestår for selskabets forpligtelser,
- regnskaberne for selskabet og alle dets dattervirksomheder indgår i modervirksomhedens koncernregnskab, der er i overensstemmelse med De Europæiske Fællesskabers direktiv 83/349/EØF om konsoliderede regnskaber,
- fremgangsmåden oplyses i noterne til det i nr. 4 nævnte koncernregnskab og
- det i nr. 4 nævnte koncernregnskab med koncernberetning og re- visionspåtegning indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sam- men med de i nr. 2 og nr. 3 omhandlede erklæringer.
Stk. 2. Andre udenlandske selskaber kan, hvis det er i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder for selskabet, i stedet for sit årsregnskab m.v. til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indsende et koncernregnskab for en modervirksomhed, hvis
- betingelserne i stk. 1, nr. 2, 3, 5 og 6, er opfyldt og
- Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skønner, at koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med det i stk. 1, nr. 4, omhandlede di- rektiv eller på tilsvarende måde.
Stk. 3. Erklæringen efter stk. 1, nr. 2, skal indsendes for hvert regnskabsår. Er- klæringen efter stk. 1, nr. 3, er gældende, til den bliver tilbagekaldt.
§ 63 c. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal foretage en stikprøvevis udtagelse og undersøgelse af modtagne årsregnskaber, koncernregnskaber, årsberetninger og de hertil hørende revisionspåtegninger for at konstatere åbenbare overtrædelser af bestemmelser i eller i henhold til denne lov, aktieselskabsloven, anpartsselskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde eller bogføringsloven.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan yde vejledning med henblik på at sikre overholdelse af den i stk. 1 nævnte lovgivning. Styrelsen kan påtale overtrædelser af denne lovgivning og give pålæg om berigtigelse af fejl samt om, at overtrædelser skal bringes til ophør.
Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nedsætter et regnskabsråd, hvormed styrelsen kan rådføre sig om generelle regnskabsforhold. Formandskab og se- kretariatsfunktion varetages af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
§ 64. Erhvervsministeren fastsætter bestemmelser om indsendelse og offent- liggørelse af årsregnskaber m.v. og halvårsrapporter for statslige aktieselska- ber i henhold til denne lov. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at do- kumenter, der er omfattet af denne lov, kan udvekles elektronisk, herunder ind- sendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, i en af styrelsen foreskrevet stan- dardiseret form. Sådanne elektroniske dokumenter sidestilles med papirbase- rede dokumenter i retlig henseende. For genparter af årsregnskaber m.v. og halvårsrapporter for statslige aktieselskaber, for brugen af Erhvervs- og Sel- skabsstyrelsens edbsystem samt for rykkerskrivelser m.v. ved for sen betaling betales gebyr efter regler, der fastsættes af erhvervsministeren. Erhvervs- ministeren fastsætter regler om betaling af et årligt gebyr for administration af årsregnskabsloven og den hermed forbundne undersøgelsesvirksomhed, for administrationen af de selskabsretlige regler vedrørende kapitaltab, aktionær- lån m.v. samt for ikke særligt prissatte ydelser.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan af selskabet eller dets revisor for- lange de oplysninger, som er nødvendige for, at der kan tages stilling til, om der er sket overtrædelse af bestemmelser i eller i henhold til denne lov, aktie- selskabsloven, anpartsselskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde eller bogføringsloven, eller om en overtrædelse er bragt til ophør. Styrelsen kan endvidere forlange de oplysninger, som er nødvendige for, at der kan tages stilling til, om selskabets vedtægter er overholdt.
Stk. 3. Undlader bestyrelsen, direktionen eller lignende ansvarligt organ i et selskab eller filialbestyrerne for en filial af et udenlandsk selskab
- at indsende dokumenter i overensstemmelse med § 62, stk. 1-3, § 62 b, § 63 a eller bestemmelser fastsat i medfør § 64, stk. 1, i behørig stand eller
- at efterkomme et af styrelsen givet pålæg, jf. § 63 c, stk. 2,
kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge medlemmer- ne af det pågældende organ eller filialbestyrerne daglige eller ugentlige bød- er. Det samme gælder, hvis medlemmerne af det pågældende organ, filialbe- styrerne eller selskabets revisor undlader at give oplysning i henhold til stk. 2. Tvangsbøderne, der tilfalder statskassen, tillægges udpantningsret.
Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte bestemmelser, der undtager fra de særlige regler, som gælder for statslige aktieselskaber, hvis dette er nødven- digt for at sikre en ligestilling mellem disse regler og de tilsvarende regler, som fastsættes for selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til note- ring på en fondsbørs.
Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte bestemmelser om, at statslige aktieselskabers årsregnskab og koncernregnskab helt eller delvis skal aflægges i overensstemmelse med almindeligt anerkendte danske og internationale regnskabsvejledninger, hvis dette er nødvendigt for at sikre en ligestilling mellem disse selskaber og selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs.
§ 64 a. Henlægger erhvervsministeren sine beføjelser efter loven til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, her- under at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed. § 64 b. Afgørelse truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller for- skrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsministeriets Er- hvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågæld- ende. Afgørelser truffet efter § 63 c, stk. 1, og § 64, stk. 2, kan dog ikke ind- bringes for højere administrativ myndighed.
Kapitel 9a
Undtagelser, der er betinget af et selskabs størrelse
§ 64c. Når særlige konkurrencemæssige hensyn tilsiger det, kan selskaber, der på balancetidspunktet ikke overskrider to af størrelserne i stk. 4, og som hverken er statslige aktieselskaber eller selskaber, hvis aktier eller obligation- er er optaget til notering på en fondsbørs, i resultatopgørelsen indføre en post benævnt bruttofortjeneste eller bruttotab ved at sammendrage visse poster ef- ter regler, der fastsættes af erhvervsministeren. Det første år selskabet ikke længere er omfattet af 1. pkt., jf. stk. 6, kan oplysning af sammenligningstallet for de omhandlede poster dog undlades.
Stk. 2. Selskaber, der kan sammendrage poster efter stk. 1, 1. pkt., kan lige- ledes undlade at give de i § 49, stk. 1, omhandlede oplysninger.
Stk. 3. Bestemmelsen i § 4, stk. 3, finder ikke anvendelse på stk. 1 og 2.
Stk. 4. De i stk. 1, 1. pkt., nævnte størrelser er
- balancesum 75 mio. kr.,
- nettoomsætning 150 mio. kr. og
- gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret 250.
Stk. 5. Balancesummen beregnes som summen af posterne under aktiver eller af posterne under anlægsaktiver og omsætningsaktiver. Det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede beregnes så vidt muligt efter de regler, der er fastsat i medfør af aktieselskabslovens § 178.
Stk. 6. Adgangen til at anvende bestemmelsen i stk. 1 ændres kun for et sel- skab, der på balancetidspunktet har overskredet eller ikke længere overskrid- er to af de størrelser, der er nævnt i stk. 2, hvis dette gentager sig i to på hin- anden følgende regnskabsår.
§ 64 d. Selskaber, der hverken er statslige aktieselskaber eller selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs, og som på ba- lancetidspunktet ikke overskrider to af størrelserne i stk. 2, kan undlade at an- vende § 26 a, stk. 1, 2. pkt., og i stedet optage ændringsbeløbet i resultatop- gørelsen, jf. § 23.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte størrelser er
- balancesum 20 mio. kr.,
- nettoomsætning 40 mio. kr. og
- gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret 50.
Stk. 3. Er selskabet en koncernvirksomhed, finder stk. 1 ikke anvendelse, hvis en af koncernvirksomhederne eller koncernen som helhed overskrider to af størrelserne i stk. 2.
Stk. 4. Adgangen til at anvende bestemmelsen i stk. 1 ændres kun, når et sel- skab eller en koncern, jf. stk. 3, på balancetidspunktet har overskredet eller ikke længere overskrider to af de størrelser, der er nævnt i stk. 2, hvis dette gentager sig i to på hinanden følgende regnskabsår. § 64 c, stk. 5, finder anvendelse.
§ 64 e. Selskaber, som opfylder betingelserne i § 64 d, kan undlade at give de oplysninger, der er nævnt i § 26 a, stk. 1, 4. pkt., § 32, stk. 2, § 45, § 46, stk. 1 og 2, § 47, § 50, stk. 2, og § 52, stk. 3. Den del af selskabets samlede gæld, der forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet, og det samlede omfang af selskabets pantsætninger skal dog oplyses.
§ 64 f. Selskaber, som opfylder betingelserne i § 64 d, kan
- undlade at udarbejde årsberetning, hvis udarbejdelse af denne ikke kræves af mindst en virksomhedsdeltager inden afslutningen af det på- gældende regnskabsår, og,
- selv om de udarbejder årsberetning, undlade at indsende denne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 2. Følgende skal dog fremgå af årsregnskabet:
- Forslag til beslutning vedrørende anvendelse af overskud eller dæk- ning af underskud og
- de oplysninger, der kræves efter aktieselskabslovens § 28 b, stk. 4.
Kapitel 9 b
Beregning af frister
§ 64 g. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.
Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdatoen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, ud- løber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.
Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.
Kapitel 10
Straffebestemmelser
§ 65. 3) Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 2, stk. 1, § 2 b, stk. 4, § 2 f, stk. 3 og 4, §§ 3-5 a, § 8, §§ 18-20, §§ 22 og 23, §§ 26-37, § 39, §§ 41-52, §§ 54-59, § 61 d, stk. 3, § 61 e, stk. 1, 3. og 4. pkt., § 61 g, stk. 3, § 61 h, stk. 1, § 61 l, § 62, stk. 1-3, § 62 a, § 62 b, § 63 og § 63 a.Stk. 2. Et selskabs opretholdelse af dispositioner, der er truffet i strid med § 61 d, stk. 3, straffes med bøde.
Stk. 3. I forskrifter, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Kapitel 11
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 66. Loven træder i kraft 1. februar 1982, således at den finder anvendelse for regnskabsår, der begynder 1. februar 1982 eller senere.
Stk. 2. Tidspunktet for lovens ikrafttræden for selskaber, hvis hovedformål er rederivirksomhed, og som allerede var registreret på dagen for lovforslagets fremsættelse, bestemmes af erhvervsministeren.
§ 67. Selskaber, der er registreret ved lovens ikrafttræden, kan for regnskabsår, der udløber senest den 31. december 1985:
- undlade at anvende bestemmelserne i denne lov for så vidt angår beregningen og opstillingen i balancen af afskrivninger på tekniske an- læg og maskiner samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar,
- anvende skattemæssigt betingede af- og nedskrivninger, hvis sel- skabet hidtil har fulgt en sådan praksis, og det omtrentlige beløb, hvor- med denne praksis har påvirket årsresultatet, angives i en note,
- undlade at angive det beløb, der er omhandlet i § 50, stk. 3.
Stk. 2. Hvis anskaffelses- eller kostprisen for et anlægsaktiv efter § 17 ikke kan fastsættes uden urimelig udgift eller inden for en rimelig frist, når det første års- regnskab udarbejdes i overensstemmelse med denne lov, kan restsaldoen ved årets begyndelse betragtes som anskaffelses- eller kostpris. Anvendelsen af denne bestemmelse skal omtales i noterne.
Stk. 3. I det første årsregnskab, der udarbejdes i overensstemmelse med den- ne lov, kan sammenligningstal efter § 7 udelades, hvis korrektion af tallene i forrige års regnskab ikke kan ske uden væsentlig udgift eller tidsforbrug.
Stk. 4. Opskrivningshenlæggelser foretaget inden denne lovs ikrafttræden be- handles fremtidigt efter reglerne i § 30, dog således at beløbet tillige kan an- vendes til nødvendig nedskrivning på andre anlægsaktiver.
Stk. 5. § 39 finder ikke anvendelse på egne aktier eller anparter, som selskabet lovligt har erhvervet inden lovens ikrafttræden. Ved værdiansættelse af disse aktier og anparter finder § 101, stk. 1, i lov nr. 370 af 13. juni 1973 om aktieselskaber anvendelse.
§ 68. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig an- ordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdele- nes særlige forhold tilsiger.
Lov nr. 851 af 23. december 1987
(Overførsel af beføjelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Anke)
Indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 18
Loven træder i kraft den 1. januar 1988.
Lov nr. 815 af 21. december 1988
(Ændring af bestemmelser om revision)
Indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 8
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1989, således at den finder anvendel- se for regnskabsår, der begynder 1. januar 1989 eller senere.
Stk. 2. En lovligt valgt revisor i et anpartsselskab kan, selv om vedkommende hverken er statsautoriseret eller registreret, vedblive at være selskabets revi- sor indtil den 1. januar 1990 og kan indtil dette tidspunkt afgive udtalelse om stiftelsesdokumenter og revidere en eventuel åbningsbalance efter reglerne i § 5 b i lov om anpartsselskaber.
Stk. 3. Hvis et anpartsselskabs revisor ikke er statsautoriseret eller registreret, jf. stk. 2, og ikke har den indsigt og erfaring med hensyn til regnskabsvæsen og økonomiske forhold, som under hensyn til arten og omfanget af selskabets virksomhed er nødvendig for hvervets udførelse, kan Erhvervs- og Selskabs- styrelsen fratage revisor hvervet. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foranlediger i så fald en ny revisor udnævnt, og § 61 f i årsregnskabsloven finder da tilsvar- ende anvendelse.
Stk. 4. I lov nr. 283 af 9. juni 1982 om ændring af lov om anpartsselskaber op- hæves § 2, stk. 3.
Lov nr. 105 af 15. februar 1989
(Elektronisk registrering m.v.)
Indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft 1. april 1991, og bestemmelserne i § 2, nr. 1 og 3-7, § 3, nr. 1 og 3-8, § 4, nr. 1 og 2, samt § 5, nr. 1-3 og 5-8, finder anvendelse fra denne dato.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 1 og § 4, nr. 3-7, finder anvendelse på regnskabs- år, der begynder 1. april 1991 eller senere.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 2, nr. 2, § 3, nr. 2, samt § 5, nr. 4, finder anvendel- se fra datoen for den første ordinære generalforsamling, på hvilken der træffes afgørelse om godkendelse af et årsregnskab, der er omfattet af denne lov.
§ 7
Stk. 1. Et moderselskab kan anvende lempelserne i årsregnskabslovens § 2 c, når koncernen ved afslutningen af det første regnskabsår, der begynder 1. april 1991 eller senere, ikke overstiger to af de størrelseskriterier, der er fast- lagt i paragraffens første stykke.
Stk. 2. Et selskab kan anvende lempelserne i årsregnskabslovens § 25 og § 55, når det ved afslutningen af det første regnskabsår, der begynder 1. april 1991 eller senere, ikke overstiger to af de størrelseskriterier, der er fastsat i disse paragraffer.
§ 8
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anord- ning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.
Lov nr. 289 af 8. maj 1991
(Gennemførelse af EF-direktiverne om storaktionærer, filialer af udenlandske sel- skaber og enkeltmandsselskaber m.v.)
Indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1991.
Stk. 2. Senest på tidspunktet for den første ordinære generalforsamling i sel- skabet efter den 30. juni 1991 skal der gives meddelelse om de aktuelle be- siddelsesforhold i selskabet, jf. aktieselskabslovens § 28 a som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, anpartsselskabslovens § 17 a som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, samt § 61 i lov om forsikringsvirksomhed som affattet ved den- ne lovs § 4, nr. 1.
Stk. 3. Anpartsselskabslovens § 17 a, stk. 1, nr. 3, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, træder i kraft den 1. januar 1993. Senest denne dato skal der gives meddelelse til selskabet om alle anparter, der på dette tidspunkt er forenet på en hånd.
Stk. 4. Aktieselskabslovens § 63, stk. 2, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 2, anpartsselskabslovens § 44, stk. 2, som indsat ved denne lovs § 2, nr. 2, samt § 100, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed som indsat ved denne lovs § 4, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 1993. Aftaler, der før disse bestemmelsers i- krafttræden er indgået mellem en eneaktionær eller en eneanpartshaver og selskabet, skal senest den 1. januar 1993 opfylde bestemmelserne.
Stk. 5. Filialer af udenlandske selskaber, der er registreret ved lovens ikraft- træden, skal senest den 1. januar 1993 anmelde de ændringer, der er nød- vendige for, at de registrerede forhold er i overensstemmelse med forskrifter- ne i denne lov. Filialer, der ikke er registreret, men anmeldt før lovens ikraft- træden, skal inden registrering bringe de anmeldte forhold i overensstemmel- se med lovens krav.
Stk. 6. Årsregnskabslovens § 56, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, finder anvendelse på årsberetninger, der afgives for regnskabsår, der begynd- er den 1. januar 1993 eller senere.
§ 6
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anord- ning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.
Lov nr. 345 af 6. juni 1991
(Omlægning af regnskabsår, revisorskift m.v.)
Indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1991.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 1, nr. 1-4 og 11, samt § 2, nr. 1-5, finder anvend- else på regnskabsår, der begynder den 1. juli 1991 eller senere.
Lov nr. 1059 af 23. december 1992
(Gennemførelse af ændringer til 4. og 7. selskabsretsdirektiv samt undersøgelse af regnskaber m.v.)3)
Indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 2
Stk. 1. Bestemmelserne i § 1, nr. 1-7, 9-10 og 13, træder i kraft den 1. januar 1995, således at bestemmelser vedrørende årsregnskab m.v. finder anvend- else på regnskabsår, der begynder den 1. januar 1995 eller senere.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 1, nr. 8, 11 og 12, træder i kraft den 1. januar 1993.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anord- ning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.
Lov nr. 1060 af 23. december 1992
(Forenkling og fremtidstilpasning)
Indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1993.
Stk. 2-3. (Udeladt).
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anord- ning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.
Lov nr. 122 af 18. februar 1994
(Undersøgelse af årsregnskaber)
Indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 1994. (Udeladt).
Stk. 2. Bestemmelserne i § 1, nr. 1 og 2, finder anvendelse på årsregnskaber m.v. for regnskabsår, der afsluttes 1. marts 1994 eller senere.
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.
Lov nr. 123 af 18. februar 1994
(Lov om erhvervsdrivende virksomheder)
Indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 25
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1995.
Stk. 2-3. (Udeladt).
§ 29
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anord- ning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.
Lov nr. 427 af 1. juni 1994
(2. fase af revision af lovgivningen om revisorer)
Indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 4
Stk. 1-2. (Udeladt).
Stk. 3. § 3 træder i kraft 31. december 1994, således at den finder anvendelse for regnskabsår, der afsluttes 31. december 1994 eller senere.
Stk. 4-6. (Udeladt).
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som denne landsdels særlige forhold tilsiger.
Lov nr. 442 af 1. juni 1994
(Selskabstømninger m.v.)
Indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2-3. (Udeladt).
Stk. 4. (Udeladt), § 5, nr. 2 og 3, har virkning for indkomstår og regnskabsår, der afsluttes den 31. december 1994 eller senere.
Stk. 5. (Udeladt).
Stk. 6. Årsregnskabslovens § 3, stk. 1, 2. og 3. pkt., som affattet ved denne lovs § 5, nr. 1, finder anvendelse på selskaber, der anmeldes den 1. juli 1994 eller senere, og selskaber, der anmelder omlægning af regnskabsår den 1. juli 1994 eller senere.
§ 9
Stk. 1. Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. §§ 3-5 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grøn- land med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.
Lov nr. 365 af 14. juni 1995
(Statslige aktieselskaber)
Indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1995.
Stk. 2-3. (Udeladt).
Stk. 4. Bestemmelserne i § 2 finder anvendelse for regnskabsår, der afsluttes den 1. juli 1995 eller senere.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anord- ning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.
Lov nr. 370 af 14. juni 1995
(Tilpasning af afgiftsbestemmelser m.v.)
Indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. For årsregnskaber m.v. for regnskabsår, der afsluttes før den 31. de- cember 1994, udgør den i § 1, nr. 1-310), nævnte frist på seks måneder i stedet syv måneder.
Stk. 3. For årsregnskaber m.v., der er modtaget i Erhvervs- og Selskabs- styrelsen forud for lovens ikrafttræden, men efter at styrelsen har varslet tvangsopløsning på grund af manglende indsendelse af årsregnskab m.v., anses varslet som et påkrav om indsendelse af årsregnskab m.v. i overensstemmelse med § 62, stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2.
Stk. 4. Afgifter, der forud for lovens ikrafttræden er pålagt som følge af, at års- regnskab m.v. er modtaget for sent, ændres i overensstemmelse med § 1, nr. 2. I det omfang afgiften er betalt, tilbagebetales beløb, der overstiger en afgift beregnet i overensstemmelse med § 1, nr. 2.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.
Lov nr. 377 af 22. maj 1996
(Forenkling af regnskabsaflæggelse samt frister, 2. fase af lovgivningen vedrør- ende statslige aktieselskaber og elektronisk dataudveksling m.v.)
Indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 14 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 1996.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 62, stk. 1, 1. og 2. pkt., stk. 5 og 6, i årsregnskabs- loven, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 39, samt ændringen af § 63 a, stk. 1, i årsregnskabsloven i denne lovs § 1, nr. 41, og § 64 g i årsregnskabsloven som indsat ved denne lovs § 1, nr. 46, § 19, stk. 6, i lov om erhvervsdrivende virksomheder som affattet ved denne lovs § 3, nr. 9, og § 53, stk. 4, i lov om erhvervsdrivende fonde som affattet ved denne lovs § 4, nr. 8, har dog virkning fra den 1. februar 1996.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 56, stk. 4 og 5, i årsregnskabsloven, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 29, finder anvendelse for regnskabsår, der afsluttes den 1. juni 1996 eller senere. Bestemmelsen i årsregnskabslovens § 56 a, stk. 3, 3. pkt., som indsat ved denne lovs § 1, nr. 32, finder anvendelse på selskaber, som har pligt til at udarbejde halvårsrapport for en periode, der afsluttes den 1. juni 1996 eller senere.
Stk. 4. Bestemmelsen i årsregnskabslovens § 61 c, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 34, finder anvendelse fra den 1. august 1996.
Stk. 5. (Udeladt).
§ 15
Lempelserne i årsregnskabslovens §§ 2 c og 64 c-64 f, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4 og 45, kan anvendes for det første regnskabsår, der afsluttes 1. april 1996 eller senere, hvis selskabet på dette tidspunkt ikke overstiger to af de størrelseskriterier, der er fastsat for disse paragraffer.
§ 16
Stk. 1. Personer, der lovligt før ikrafttrædelsen af denne lov er valgt til at forestå den lovpligtige revision i aktieselskaber, kommanditaktieselskaber eller an- partsselskaber, men som ikke er statsautoriseret eller registreret revisor, kan fortsætte med deres hverv til den første ordinære generalforsamling efter den- ne lovs ikrafttræden, på hvilken der træffes afgørelse om godkendelse af et årsregnskab. Personer ansat i Kommunernes Revisionsafdeling kan dog fortsat udøve hvervet som med- revisor til den første ordinære generalforsamling efter udgangen af 1999, på hvilken der træffes afgørelse om godkendelse af et årsregnskab.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler, hvorefter personer, der ikke opfylder årsregnskabslovens § 61 b, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 33, kan vælges til medrevisor i virksomheder med begrænset hæftelse, der ikke er aktieselskaber, kommanditaktieselskaber eller anpartsselskaber.
Stk. 3. Indtil 30. juni 1997 kan rigsrevisor kræve regnskaber til gennemgang di- rekte fra statslige aktieselskaber, hvori staten ejer 100 pct. af aktiekapitalen. Ved indkrævningen af regnskaberne underretter rigsrevisor vedkommende minister.
Stk. 4. De i stk. 3 nævnte regnskaber omfatter årsregnskaber med eventuelle koncernregnskaber og årsberetninger, periode- og delregnskaber samt rele- vant regnskabsmateriale herunder bogføringsmateriale, ledelsens protokoller og lignende materiale, revisors protokoller og beretninger m.v., samt andet materiale og oplysninger, som efter rigsrevisors skøn er af betydning for udførelsen af dennes hverv kan vælges til medrevisor i virksomheder med begrænset hæftelse, der ikke er aktieselskaber, kommanditaktieselskaber eller anpartsselskaber.
Stk. 3. Indtil 30. juni 1997 kan rigsrevisor kræve regnskaber til gennemgang di- rekte fra statslige aktieselskaber, hvori staten ejer 100 pct. af aktiekapitalen. Ved indkrævningen af regnskaberne underretter rigsrevisor vedkommende minister.
Stk. 4. De i stk. 3 nævnte regnskaber omfatter årsregnskaber med eventuelle koncernregnskaber og årsberetninger, periode- og delregnskaber samt rele- vant regnskabsmateriale herunder bogføringsmateriale, ledelsens protokoller og lignende materiale, revisors protokoller og beretninger m.v., samt andet materiale og oplysninger, som efter rigsrevisors skøn er af betydning for udførelsen af dennes hverv.
Stk. 2. §§ 1-411) kan ved kongelig anordning sættes i kraft på Færøerne med de afvigelser, som denne landsdels særlige forhold tilsiger.
Stk. 3. §§ 1-4 og 6-10 kan ved kongelig anordning sættes i kraft i Grønland med de afvigelser, som denne landsdels særlige forhold tilsiger.
§ 17
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. §§ 1-411) kan ved kongelig anordning sættes i kraft på Færøerne med de afvigelser, som denne landsdels særlige forhold tilsiger.
Stk. 3. §§ 1-4 og 6-10 kan ved kongelig anordning sættes i kraft i Grønland med de afvigelser, som denne landsdels særlige forhold tilsiger.
Erhvervsministeriet, den 17. juni 1996
Mimi Jakobsen / Ole Blöndal
All rights reserved. KGN Consult LTD
