Skip navigation.
Home

Tvangsauktion over fast ejendom

Tvangsauktion over fast ejendom

 

Vi er eksperter i rådgivning og bistand i forbindelse med meget fordelagtige køb af fast ejendom på tvangsauktion overalt i Danmark, og bistår dig gerne med dit køb.

Det er p.t. særdeles fordelagtigt at købe fast ejendom på tvangsauktion, og vi oplever tit besparelser på både halve og hele millioner, så her er virkelig mange penge at spare eller at tjene.

Der er mange gode tilbud f.eks. villaer, ejerlejligheder, byejendomme, landejendomme, sommerhuse, byggegrunde, erhvervsejedomme og andre former for fast ejendom til salg på tvangsauktion p.t.

Spar eller tjen rigtig mange penge og kontakt os venligst på telefon +45 70231422 eller email kgn@kgn.dk for en nærmere drøftelse af dine ønsker.

Vi hjælper gerne med at finde købsemner, og er i et og alt til rådighed under hele processen, fra overvejelse om køb, til gennemførelse af køb af fast ejendom på tvangsauktion.

 

Find tvangsauktioner over fast ejendom på www.tvangsauktioner.dk

Sådan forløber en Tvangsauktion over fast ejendom:
 

Auktionen starter med, at fogedretten konstaterer, hvem der er fremmødt. De personer (som regel repræsenteret ved advokater), der har panterettigheder i ejendommen, gør deres krav op i den rækkefølge de har prioritet. Den, der har anmodet om at få ejendommen solgt på tvangsauktion gennemgår herefter salgsopstillingen. Alle har mulighed for at stille spørgsmål. Det er her man skal spørge ind til ejendommen hvis der er nogle uklarheder i salgsopstillingen.

 

Fogedrettens rolle i en tvangsauktion over fast ejendom

Fogedretten oplyser, hvilket beløb der skal betales ud over det beløb, du byder (størstebeløbet). Ud over det, du rent faktisk byder og størstebeløbet, skal du også betale auktionsafgift. Fogedretten bestemmer derefter størrelsen af overbud, dvs. det beløb du min. skal byde over gældende bud. Det varierer fra retskreds til retskreds, men normalen er 1.000 eller 2.000 kr pr. tvangsauktion.

Fogedretten sælger ejendommen til den højestbydende som straks efter en tvangsauktion skal stille sikkerhed. Sikkerhedsstillelsen kan ske enten i form af bankgaranti, advokatindeståelse eller kontanter. Check og dankort er ikke gyldig sikkerhedsstillelse. Fogedretten kan give dig en kort frist til at stille sikkerheden. Fogedretten vil dog altid straks kræve en mindre sikkerhedsstillelse, som svarer til de omkostninger, der vil være forbundet med afholdelse af en evt. ny tvangsauktion.

Man kan ikke forvente at overtage de eksisterende lån som bliver budt hjem på en tvangsauktion ove fast ejendom. Derfor er det en meget god ide at have talt med en kreditforening og pengeinstitut inden du giver bud på en tvangsauktion. Jeg har dog ikke oplevet at kreditforeninger har nægtet gældsovertagelse, mere ofte er det diverse panthavere der gerne vil ud.

Ejeren af ejendommen eller en rettighedshaver, der ikke fik fuld dækning ved det højeste bud, kan forlange, at der afholdes en ny tvangsauktion. Vedkommende skal dog straks stille sikkerhed for de omkostninger, der er ved afholdelse af den nye tvangsauktion. Kommer der på den nye tvangsauktion ikke andre bud, vil den, der blev højestbydende på den første auktion, få ejendommen. Kommer der højere bud på ny auktion, vil den højestbydende på den nye tvangsauktion få ejendommen.

Køberen af ejendommen overtager straks ejendommen. Køberen kan derfor også kræve, at den tidligere ejer af ejendommen straks flytter. Mit råd er at hvis du vil vise lidt medmenneskelighed så skal du skriftligt varsle at de skal flytte med det samme – mundtligt kan du jo så give dem et lidt tid. Undgå for alt i verden at indgå en lejekontrakt med dem medmindre dit mål er at leje huset ud til de tidligere ejere.

Køberen har også ansvaret for at rettighedshaverne, som fik dækning på tvangsauktionen bliver betalt eller at der sker en gældsovertagelse. Når dette er sket kan køber bede fogedretten om et auktionsskøde. Fogedretten vil før udstedelse af et sådan skøde forlange skriftlig dokumentation for, at køber har betalt til rettighedshaverne. Køber kan derefter få tinglyst auktionsskødet og få slettet de rettighedshavere der ikke fik dækning på auktionen slettet af tingbogen.

Find tvangsauktioner over fast ejendom på www.tvangsauktioner.dk



Telefon +45 70231422
Telefax +45 70231432
skype kgnconsult
email kgn@kgn.dk