Hvad er en betalingserklæring?

Betalingserklæringen er i bund og grund blot en skriftlig erklæring fra alle selskabets ejere, som erklærer at:

  • Selskabet  er gældfrit
  • og selskabet ønskes lukket.

Hvis du ønsker at lukke selskabet med en betalingserklæring, er det således nødvendigt, at alle selskabets kreditorer kan betales til fulde - så selskabet er helt gældfrit. Såfremt selskabet derimod er insolvent (ikke har mulighed for at betale hele sin gæld til alle kreditorer), skal det derimod tages under konkurs.

Personlig hæftelse ved betalingserklæring

Hvis du vælger at lukke dit selskab med en betalingserklæring og det efterfølgende viser sig, at selskabet havde yderligere gæld til ubetalte kreditorer, så hæfter alle selskabets ejere personligt for denne restgæld. Det betyder med andre ord, at når selskabet opløses med en betalingserklæring, hæfter alle ejere selv for enhver restgæld, selskabet måtte have efter lukningen – også selvom man ikke var bevidste om denne restgæld, eller om kravet mod selskabet først opstod efter det blev lukket.

Hvis selskabet har flere ejere, så hæfter ejerne i øvrigt solidarisk for hinanden (solidarisk hæftelse). Det betyder, at en given kreditor selv frit kan vælge, hvilken ejer man ønsker at kræve betaling fra, når restgælden skal inddrives. Dette gælder også selvom selskabets ejere på forhånd har forsøgt at gardere sig ved eksempelvis at skrive i betalingserklæringen, at den interne fordeling af ansvaret efter lukningen skal være en anden end ejerskabsfordelingen. Med andre ord står det kreditoren frit for at vælge den selskabsejer, man ønsker at søge sin gæld inddrevet hos. Hvis én ejer har betalt mere af restgælden end andre ejere, har vedkommende dog mulighed for efterfølgende at kræve uligheden udlignet med en efterbetaling fra den øvrige ejerkreds.

Der kan derfor være en vis risiko forbundet med at lade selskabet opløse med en betalingserklæring – det er sjældent sjovt at hæfte personligt, hvis der kan rejses store krav mod selskabet.

Alternativer til betalingserklæringen

Såfremt du ønsker at sikre dig mod personlig hæftelse for evt. krav, der kan rejses mod selskabet efter lukningen, anbefales det i stedet at overveje alternative metoder til lukning af selskabet:

  • Frivillig likvidation
  • Konkurs

Den frivillige likvidation kaldes under tiden også (solvent) likvidation og denne metode kan anvendes, hvis selskabet kan betale alle sine kreditorer og derfor ikke har restgæld (det er solvent). Det er en anelse mere omstændigt og kompliceret at opløse selskabet med en frivillig likvidation end at gøre det med en betalingserklæring, men det fritager ejerne for efterfølgende at hæfte personligt for krav, der kan rejses mod selskabet.

Hvis selskabet derimod er insolvent (ikke kan betale sin gæld), kan selskabet måske alternativt erklæres konkurs. Dette kræver dog, at visse betingelser er opfyldt. Læs evt. vores yderligere information om konkurser.

Slutteligt kan du også vælge, at lade vores erfarne virksomhedskonsulenter klare lukningen af dit selskab. Vi tilbyder en gennemprøvet løsning, hvor du straks kan blive fritaget for dit ansvar. Læs mere om denne mulighed for lukning af selskab.

Hvordan lukkes selskabet med en betalingserklæring?

Sammenlignet med den frivillige likvidation er det dog både billigere og hurtigere at lukke selskabet med en betalingserklæring - så hvis du er helt sikker på, at selskabet er fri for restgæld og forpligtelser (eller hvis du bare gerne vil tage risikoen med den personlige hæftelse), så kan du lukke selskabet med en betalingserklæring på denne måde:

  1. Ejerne skal være enige - så først og fremmest skal alle selskabets ejere blive enige om, at selskabet skal lukkes med en betalingserklæring.
  2. Alle kreditorer skal betales - og der må ikke være nogen resterende krav mod selskabet. Du skal derfor sørge for, at al restgæld er betalt. Samtidig skal du også sørge for, at der ikke er nogen resterende tvister mellem selskabet og evt. utilfredse kunder, leverandører, kreditorer, eller andre parter. Linjerne skal, så at sige, være helt rene.
  3. Få SKAT til at udstede en skattekvittance (skatteerklæring) - som er en bekræftelse fra skattemyndighederne på, at enhver restskat og alle afgifter er betalt. For at få denne skatteerklæring skal du afmelde alle selskabets pligter hos SKAT, herunder eksempelvis momsregistrering, arbejdsgiverregistrering (inkl. A-skat, AM-bidrag, ATP og e-indkomst), lønsum, punktafgifter, samt eventuelle importør-registreringer og/eller eksportør-registreringer. Sammen med skattekvittancen sender SKAT en betalingserklæring til selskabet.
  4. Alle ejere underskriver betalingserklæringen - og erklærer derved, at de (stadig) er enige om at lukke selskabet ved hjælp af denne metode, med de risici der knytter sig hertil.
  5. Registrer betalingserklæringen hos Erhvervsstyrelsen - senest to uger efter betalingserklæringen er underskrevet af alle selskabsejerne, skal den slutteligt indsendes til Erhvervsstyrelsen via indberet.virk.dk. Ved samme lejlighed indsendes også erklæringen fra SKAT. 

Rådgivning om lukning af selskaber

Vores dygtige virksomhedskonsulenter har mere end 30 års erfaring med lukning af selskaber og kan derfor hjælpe dig i selv komplicerede sager. Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om nedlukning af dit selskab - eller se mere om vores gennemprøvede totalløsning for lukning af selskaber.

Få overblik over dine muligheder

Kontakt vores virksomhedskonsulenter for at få et godt overblik over dine muligheder, så du kan få den bedste løsning til din individuelle situation.

Dine kontaktoplysninger

Øvrige oplysninger

pin_drop

Adresse

KGN Consult Limited
302 Lakes Innovation Centre
Braintree CM7 3AN
United Kingdom

phone

Ring til os

Telefon: +45 70231422
Skype: kgnconsult

business_center

Juridisk information

KGN Consult Limited
Company No.: 10295015
VAT No.: GB2862346 82