11/04/2020

Virksomhedsformer

Valg af virksomhedsform

Når du vil iværksætte ny virksomhed for at udleve din drøm og afprøve din virksomhedside, så skal du samtidig tage
stilling til valg af den virksomhedsform, du vil drive din virksomhed under. Virksomhedsformen har ofte afgørende
betydning for en række betydningsfulde faktorer, som eksempelvis:

  • Hæftelse: Hæfter du personligt for virksomhedens (og evt. partneres) forpligtelser?
  • Skatteforhold: Hvordan beskattes virksomhedens overskud – og hvilke skattefordele kan du evt. opnå,
    hvis virksomheden giver underskud?
  • Startkapital: Hvor mange penge skal du binde i virksomheden for at starte den op?
  • Årsrapport: Hvilke krav er der til udarbejdelse af årsrapport – og er der krav om, at årsrapporten skal
    offentliggøres?
  • Administrative krav: Er det juridisk komplekst at stifte virksomheden – og hvilke formelle krav er der
    til revision, bestyrelse, osv?

Grundlæggende kan man inddele de fleste virksomhedsformer i to kategorier:

  • Personligt ejede virksomheder – hvor du hæfter personligt og bliver personligt beskattet af
    virksomhedens overskud.
  • Selskaber – hvor du som privatperson typisk kun hæfter i begrænset omfang og kun bliver personligt
    beskattet, når der udbetales løn eller udloddes udbytte til dig.

Valget mellem en personligt ejet virksomhedsform eller et selskab indebærer både fordele og ulemper, som du
bør tage stilling til, inden du beslutter dig for et valg af virksomhedsform.

Personligt ejet virksomhed

Du kan vælge at starte en personlig virksomhed, hvilket eksempelvis kan være en enkeltmandsvirksomhed,
en personligt ejet mindre virksomhed (PMV), eller et interessentskab (I/S). Bemærk dog, at mens
sidstnævnte (I/S) typisk er personligt ejet, så kan det også være ejet af selskaber.

Hæftelse i personligt ejet virksomhed

Ejere af sådanne personligt ejede virksomheder hæfter personligt og aldeles ubegrænset for virksomhedens
gæld og andre forpligtelser. Det er den mest vidtgående hæftelse, du kan påtage dig. Hæftelsen er direkte, så
hvis du er indehaver af en privat ejet virksomhed, kan du ikke henvise virksomhedens kreditorer til at søge sig
fyldestgjort i virksomhedens aktiver forud for dine private aktiver. Virksomhedens kreditorer og indehaverens
private kreditorer er ligestillede. Virksomhedens gæld er også din helt private gæld. Du og virksomheden er én
og samme juridiske enhed. Som indehaver af en personligt ejet virksomhed er du således personligt ansvarlig
for, at dine ansatte får løn, at huslejen bliver betalt, at erstatning for tabte sager om produktansvar bliver betalt, etc.

Dét betyder også, at din personlige del af virksomhedens overskud er lig med din personlige indkomst – uanset
om du flytter penge fra virksomhedens konto over på din private forbrugskonto, eller lader dem stå på
virksomhedens konto. Virksomhedens penge er dine penge. Virksomhedens overskud er din personlige
indkomst.

Bemærk i øvrigt, at hvis du stifter personligt ejet virksomhed sammen med andre – et interessentskab (I/S) –
så hæfter samtlige ejere både personligt, ubegrænset og solidarisk. Det betyder, at samtlige ejere af
interessentskabet hæfter for virksomhedens gæld med deres egen private formue – og hvis én eller flere af
virksomhedens ejere ikke kan betale deres andel af denne gæld, så skal deres andel af gælden betales af
de andre ejere. Derfor er det stærkt tilrådeligt at have indgående kendskab til de andre stifteres private
økonomiske forhold, inden du vælger at starte denne virksomhedsform sammen med dem – det kan nemlig
få vidtrækkende økonomiske konsekvenser for dig, hvis virksomheden ikke får den ønskede succes, fordi
du kan ende med at “hænge på” de andre ejeres gæld. Dette forhold omkring den ubegrænsede, personlige
og solidariske hæftelse for interessentskaber betyder i øvrigt, at denne virksomhedsform ikke længere
vælges så ofte.

Skatteforhold i personligt ejet virksomhed

Fordi overskuddet af en personligt ejet virksomhed er lig med indehaverens personlige indkomst, bliver du
også beskattet med personskat af virksomhedens overskud – mens et eventuelt underskud i virksomheden
til gengæld udløser et skattefradrag i beskatningen af anden personlig indkomst, som du (eller din ægtefælle)
har haft. Så hvis ejeren af en personligt ejet virksomhed har underskud i sin virksomhed, kan det som
udgangspunkt bevirke, at konen slipper billigere i skat af sin indkomst. Dette kan ofte have stor betydning for
husstandsøkonomien hos iværksættere, som ikke har overskud af deres virksomhed i den tidlige opstart.

Bemærk i øvrigt, at det er virksomhedens overskud, der bruges for beregning af skatten – ikke om man
hæver penge fra virksomhedens konto eller ej. Hvis du driver personligt ejet virksomhed, er det således
fuldstændig ligemeget, om du flytter penge fra virksomhedens konto over på din private forbrugskonto,
eller “lader dem stå i virksomheden”. Uanset om pengene står på den ene eller anden konto, så er
virksomhedens overskud lig med din personlige indkomst, som du bliver personligt beskattet af.

Startkapital ved opstart af personligt ejet virksomhed

Der er intet krav om startkapital ved opstart af hverken enkeltmandsvirksomhed, personligt ejet mindre
virksomhed (PMV), eller interessentskab (I/S). Ved opstart af disse virksomhedsformer kan man således
selve virksomheden uden nogen form for kapitalindskud – men der kan selvfølgelig være udgifter til husleje,
markedsføring, opstart af produktion, rådgivning, erhvervskonto i banken, etc.

Hvis du har ansatte i din personligt ejede virksomhed, skal du i øvrigt påregne lovpligtige udgifter til
Arbejdsskadeforsikring og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES).

Krav om årsrapport for personligt ejet virksomhed

Der er ikke noget krav om, at en personligt ejede virksomhed udarbejder og indsender en årsrapport til
Erhvervsstyrelsen. Som indehaver af en personligt ejet virksomhed kan du således undgå at offentliggøre
(potentielt ømtålelige) informationer om din virksomheds økonomi. Dog kræves det, at virksomheden
bogfører i overensstemmelse med de gældende regler i Bogføringsloven.

Bemærk dog, at hvis et interessentskab ejes 100% af selskaber, så er det forpligtet til at udarbejde og i
ndsende en årsrapport til Erhvervsstyrelsen.

Administrative krav til personligt ejede virksomheder

Relativt set er det både nemt og hurtigt at starte en personligt ejet virksomhed – fordi der er en del mindre
papirarbejde og færre formelle procedurer forbundet med at stifte en personligt ejet virksomhed, end der
eksempelvis er for et Anpartsselskab eller et Aktieselskab.

I modsætning til selskaber, er de personligt ejede virksomheder heller ikke underlagt Selskabsloven.
Det betyder, at der er færre regler og mindre administrativt arbejde forbundet med at drive en personligt ejet
virksomhed, end for eksempelvis anpartsselskaber og aktieselskaber. De personligt ejede virksomheder er
dog omfattet af “lov om visse erhvervsdrivende virksomheder” (LBK nr 1295 af 15/11/2013) og således
underlagt de gældende regler i denne lovgivning.

Selskaber

Som alternativ til at starte en personligt ejet virksomhed, kan du vælge at starte et selskab – herunder
eksempelvis et IVS, ApS, eller A/S.

Hæftelse i selskaber

Selskabsformer som Iværksætterselskaber (IVS), Anpartsselskaber (ApS) og Aktieselskaber (A/S) betragtes
juridisk set som ”selvstændige juridiske enheder”, i modsætning til de personligt ejede virksomheder, hvor
virksomheden og ejeren typisk er én og samme juridiske enhed. Dét betyder, at mens ejere af personligt
ejede virksomheder hæfter personligt for deres virksomheders forpligtelser, så hæfter ejere af selskaber
typisk kun med den indskudte selskabskapital. Selskabet har så at sige sine egne penge, sin egen gæld
og sine egne forpligtelser – afgrænset fra ejerens penge, gæld og forpligtelser, fordi selskab og ejer er
hver sin separate juridiske enhed.

Selskabets forpligtelser er derfor selskabets forpligtelser, mens ejerens forpligtelser er ejerens forpligtelser –
separeret fra hinanden, fordi selskab og ejer er to separate juridiske enheder. Som udgangspunkt er det
således heller ikke lovligt, hvis ejeren bare tømmer selskabets pengekasse som sin egen sparegris –
dette kaldes i folkemunde for ”selskabstømning”. Hvis penge skal udbetales til ejeren, så skal de
udbetales som løn eller udloddes som udbytte (og beskattes som personlig indkomst for ejeren).

Skatteforhold i selskaber

Fordi selskabet og ejeren er hver sin separate juridiske enhed, bliver selskabet og ejeren beskattet hver for
sig. Selskabets overskud beskattes med en selskabsskat, der (i skrivende stund) oftest udgør 22% af
overskuddet.

Ejeren beskattes først personligt i dét øjeblik, der udbetales penge fra selskabet til ejeren
(som enten løn eller udbytte).

Startkapital ved stiftelse af et selskab

Ved stiftelse af et selskab skal der typisk være en selskabskapital i form af kontanter eller andre værdier.
*Selskabskapitalens størrelse afhænger af den givne selskabsform – eksempelvis skal der
(i skrivende stund) være en selskabskapital på DKK 40.000,- ved stiftelse af et Anpartsselskab, mens
det kræver en selskabskapital på mindst DKK 400.000,- at stifte et Aktieselskab.

Bemærk, at det ikke “koster” eksempelvis DKK 40.000,- at stifte et Anpartsselskab. Du skal ikke betale de
DKK 40.000,- til hverken Staten eller din revisor. Du skal derimod indskyde de DKK 40.000,- i
virksomheden – så pengene skifter blot hænder på den måde, at de overgår fra at være dine (private)
penge til at være selskabets penge. Selskabet kan herefter bruge disse penge til de udgifter, der er
forbundet med at stifte og efterfølgende drive virksomheden – herunder eksempelvis indkøb af varelager,
honorar til rådgivere, ligesom udgiften til selve stiftelsesomkostningerne også kan tages fra den indskudte
selskabskapital.

Udgifter til stiftelse og drift af selskaber

Der er et par udgifter forbundet med selve stiftelsen af selskabet og den efterfølgende drift af selskabet,
herunder eksempelvis:

  • Stiftelsesomkostninger (engangsbeløb), som dels udgør vort honorar på DKK 1.995,- og derudover
    et tillæg af gebyr til Erhvervsstyrelsen på DKK 670,- som bringer de samlede stiftelsesomkostninger
    op på DKK 2.140,-
  • Udgifter til revisorhonorarer, som kan være en nødvendighed for at sikre korrekt årsopgørelse og
    derved undgå unødige konflikter med eksempelvis skattevæsenet og andre offentlige myndigheder.
    Revisorhonorarer udgør ofte DKK 5.000 til 20.000 afhængig af opgavens omfang.
    Bemærk dog, at mindre virksomheder i mange tilfælde kan fravælge revision.
  • Affaldsafgift på ca. DKK 1.000 pr. år, afhængig af satserne i den pågældende kommune.
    Affaldsafgiften skal som udgangspunkt betales af alle virksomheder med en årlig omsætning, der
    overstiger DKK 50.000,- Såfremt selskabets omsætning er mindre end DKK 50.000,- kan man ofte
    søge om dispensation for affaldsafgiften.
  • Arbejdsskadeforsikring, som er lovpligtig for hver aktiv ejer (uanset om de tjener penge på
    virksomheden eller ej). Udgiften til denne forsikring andrager typisk mellem DKK 1.300,- til 2.000,-
    hver år. Bemærk i øvrigt, at der skal betales arbejdsskadeforsikring for både driftsselskaber og
    holdingselskaber.
  • Bank er ofte også en udgift for selskabet, idet de fleste banker opkræver et gebyr for at oprette og
    drive en erhvervskonto. Denne udgift ligger ofte omkring DKK 2.500,- pr. år. Visse banker opkræver
    dog ikke gebyr for visse erhvervskonti.
  • Hvis selskabet udbetaler løn kan der desuden være en udgift til ATP og betaling til ATP afhængige
    AES (Arbejdsmarkedets Erhvervssikring), AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag), barsel.dk,
    Finansieringsbidrag, samt AFU (Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede).
    Disse satser svinger fra år til år og fra branche til branche. Det anbefales derfor at indhente de
    nøjagtige beløb hos ATP. Bemærk dog, at selskabet ikke har udgifter til disse, hvis der ikke udbetales
    løn.

Bemærk i øvrigt, at den lovpligtige arbejdsskadeforsikring og afgift til kommunens affaldsordning som
udgangspunkt gælder for både driftsselskaber og evt. holdingselskaber, hver for sig.

Krav om årsrapport for selskaber

Selskabets ledelse skal hvert år udarbejde en såkaldt Årsrapport, som skal godkendes på en
generalforsamling og derefter indsendes til Erhvervsstyrelsen, hvorefter den bliver offentliggjort – og
dermed bliver oplysninger om selskabets økonomi offentligt tilgængelige.

Som tidligere nævnt kan mindre virksomheder i mange tilfælde fravælge revision af årsrapporten, men
det fritager dem hverken fra at udarbejde eller indsende en færdig Årsrapport til offentliggørelse hos
Erhvervsstyrelsen. Det fritager dem heller ikke fra at bogføre i overensstemmelse med de gældende regler
i Bogføringsloven.

Administrative krav til selskaber

Når der stiftes et selskab, skal der typisk udarbejdes stiftelsesdokument inkl. vedtægter. Hvis vedtægterne
ikke fremgår af selve stiftelsesdokumentet, så skal vedtægterne medsendes i et separat dokument – og i
øvrigt være dateret med samme dato som selve stiftelsesdokumentet.
Stiftelsesdokumentet skal underskrives af stifteren/stifterne bag selskabet og derefter indsendes til
Erhvervsstyrelsen for at anmelde stiftelsen og gøre den gyldig.

Hvis selskabskapitalen indskydes i form af andet end kontanter, skal der desuden udarbejdes en
vurderingsberetning.

Selskaber er underlagt Selskabsloven og der stilles således det krav, at selskabet skal have en direktion.
Hvis der er tale om et Aktieselskab, skal selskabet også opsættes en bestyrelse – hvilket er valgfrit for
eksempelvis Anpartsselskaber og Iværksætterselskaber, der således kan vælge at have en bestyrelse.
Endvidere dikterer Selskabsloven rammerne for, hvordan beslutninger træffes i selskabet – herunder
stilles der krav til afholdelse af generalforsamling, regler omkring justeringer af selskabskapitalen, etc.

Alt i alt stiller den gældende lovgivning således en række administrative krav til selskaber, som ikke stilles
til de personligt ejede virksomheder.

Skift af virksomhedsform

Hvis du allerede har stiftet din virksomhed og senere ønsker at skifte virksomhedsform, så kan dette oftest
godt lade sig gøre ved en såkaldt virksomhedsomdannelse. Det vil dog i mange tilfælde være forbundet
med uheldige skattemæssige konsekvenser og andre omkostninger. Derfor anbefales det på det kraftigste,
at du overvejer dit valg af virksomhedsform særdeles nøje, inden du stifter din virksomhed.
Samtidig bør du nøje overveje relevante skatteforhold og ejerstrukturen i din virksomhed, herunder om du
eksempelvis også bør stifte et holdingselskab.

Valg af virksomhedsform

Kontakt vores virksomhedskonsulenter for at få et godt overblik over dine muligheder, så du kan få den
bedste løsning til din individuelle situation.

Kontaktformular